Lærebog i Varme

79 hvor k er en Konstant, og FT mættede Vanddampes Tryk ved den Temperatur, som Vædsken har. Dersom Vandet har samme Temperatur som Luften, og denne er mættet med Vanddamp, har man FT = f og faar da af Formlen Fordampningshastigheden 0; d. e. Vandet fordamper ikke. Gaar der en Luftstrøm henover en Vædskeoverflade, sker Fordampningen livligere; dette hidrører fra, at Luften ligeover Vædsken mætter sig med Dampe og derved hæmmer den videre Fordampning; men ved Luftstrømmen føres disse Luft- lag bort, saa at der kommer mere dampfri Luft istedetfor, og derved paaskyndes Fordampningen. 73. Varmeforbrug ved Fordampning. Vi have nævnt i 57, at al den Varme, man tilfører en Vædske, medens den koger, forbruges til Dampdannelsen. Denne Varme siges at være bunden ved Fordampningen, og den findes i bunden eller latent Tilstand i Dampene; naar disse atter fortættes til Vædske, udvikles eller frigøres den bundne Varme. Men ogsaa naar en Vædske fordamper uden at koge, forbruges der Varme, hvorpaa man har mange Eksempler. En flygtig Vædske, der staar hen i Luften, er paa Grund af Fordampningen altid koldere end Omgivelserne. — Svinger man en vaad Haand rundt i Luften, mærker man en kendelig Afkøling. — Ved at puste paa Overfladen af en flygtig Vædske, fremmer man Fordampningen og dermed Afkølingen. — Vand- kølere ere porøse Lerflasker, i hvilket Vand holder sig koldt paa Grund af Fordampningen, der kan finde Sted gennem det porøse Ler. Vand kan bringes til at fryse ved sin egen Fordampning; dette sker i Wollaston’s Kryofor eller Frostflytter (Fig. 43). Denne bestaar af to Glaskugler A og B, forbundne ved et bøjet Rør; inde i Apparatet er der Vand, og al atmosfærisk Luft er bragt ud ved Vandets Kogning, før Apparatet blev tilsmeltet. Alt Vandet bringes nu over i den ene Kugle (4), og den anden (B) sættes ned i en Kuldeblanding; Dampene i B fortættes da, hvorved Trykket paa Vandet i A formindskes, hvilket fremkalder en yderligere Fordampning og dermed en Afkøling. Lader man derfor Apparatet blive staaende i nogen