Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

io; da med nye Mærker, første Gang der maales i Gaden, efter at Brolægningen eller Fliserne er omlagte eller Huse ombyggede. 3. Kapitel. Bordmaaling. 4 12. Almindelige Bemærkninger om Bordmaaling. 74. Medens Resultatet ved de hidtil omtalte Opmaalings- metoder foreligger i Talform, fremstilles det ved Bordmaalingen grafisk, idet hvert enkelt Punkt, Hoved- eller Terrænpunkt, ind- konstrueres direkte paa Maalebordet, hvorefter Terrænpunkterne straks ude i Marken forbindes med hverandre, saa at der op- staar et Kort, som kun behøver at trækkes op efter Hjem- komsten for at være færdigt. Dersom man turde gaa ud fra, at de ved Bordmaalingen anvendte Instrumenter kunde give samme Nøjagtighed, som de ved de hidtil omtalte Metoder anvendte — hvilket dog ikke er Tilfældet — og at Nøjagtigheden ved Konstruktionen paa Maale- bordet er lig den, hvormed et Kort kan konstrueres hjemme, vilde en Opmaaling, som kun har det Formaal at tilvejebringe et Kort, kunne udføres ligesaa godt ved Bordmaaling som ved andre Metoder, idet vi dog ser bort fra den Nøjagtighedsfor- øgelse, som ved disse sidste opnaas gennem en Fejlfordeling. Men Opmaalingens Formaal er ingenlunde altid — ihvert Fald ikke alene — at tilvejebringe et Kort, og den tidligere omtalte Metode, Talmetoden, har derfor flere Fordele fremfor Maale- bordsmetoden. Disse er navnlig: a) Ved Talmetoden har man noteret og opbevaret selve de i Marken tagne Maal, som selvfølgelig er nøjagtigere end dem, som man senere maatte tage paa Kortet; og i alle Tilfælde, hvor man kan benytte selve de i Marken tagne Maal (f. Eks. ved Arealberegninger), faar man altsaa et langt nøjagtigere Resultat ved Talmetoden. b) Ved Talmetoden foreligger Maalingsresultatet i Maale- bogen (Maalebladet), som er uforgængelig, idet den kan mang- foldiggøres paa en sikker Maade; ved Maalebordsmaalingen