Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

197 over Stregen (omvendt) og betegnet med X , vil det være en Fordel ved Fremsigtet at aflæse det dekadiske Komplement. Er Aflæsningerne til Punkterne A og B f. Eks. henholdsvis a = 3.275 m og ^ = 2.937 m, bliver Stigningen fra A til B bestemt ved ■ r = a — b = 3.275 — 2.937 = 3-275 + (— 2.937) = 3-275 + (7-063—10) = 3-275 + ( x 7.063) = 0.338. Stigningen fra et Punkt til et andet er altsaa lig Summen af Tilbagesigtet og Fremsigtet, naar det sidste skrives med deka- disk Komplement, og under samme Forudsætning er Totalstig- ningen lig Summen af alle Tilbage- og Fremsigter. Eksempel 33. Et Nivellement uden Mellempunkter kan da bekvemt opskrives som i Eksempel 33. Skemaet adskiller sig tillige fra cle tidligere derved, at Tilbage- og Fremsigtet til samme Punkt noteres i samme vandrette Linje, hvorved man opnaar at kunne indføre Punkterne i Bogen, inden man paa- begynder Nivellementet. Endvidere er der kun noteret en Af- læsning for hvert Sigte, saa at man, dersom man har taget to Aflæsninger til Stangen (f. Eks. med vendt Libelle og drejet Kikkert), maa beregne Middeltallet i Hovedet; iøvrigt kan man selvfølgelig indføre en Aflæsningsrubrik mellem i. og 2. Kolonne. 2. og 3. Kolonne udfyldes i Marken; derefter be- regnes Stigningen fra et Punkt til det næstfølgende Punkt ved Addition af Tilbagesigtet til det første Punkt til Fremsigtet (de- kadisk Komplement) til det andet Punkt, og endelig beregnes Koterne ved sukcessiv Addition af Stigningerne til den fore- gaaende Kote. Man er sikret mod enhver Regnefejl ved at beregne den totale Stigning paa 3 Maader, nemlig: 2) som Summen af alle Tilbage- og Fremsigter, 3) som Summen af alle Stigninger, og 4) som Forskellen mellem sidste og første Kote. Er der Mellempunkter i Linjen, opskrives Nivellementet som i Eksempel 34, idet man noterer alle Fremsigter og Sigter til Mellempunkter som dekadisk Komplement; man maa da til- lige ud for Sigterne til Mellempunkterne opføre positive Tal, som er indklamrede, da de ikke er virkelig aflæste. Skemaet er ganske som i Eksempel 33.