Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
219 nyttes Vendestadier, saa der faas to af hinanden uafhængige Nivellementer, begge i Meter eller et i Fod og et i Meter. Paa denne Maade fortsættes Arbejdet; kun maa Nivelløren i den sidste Station tage Opstilling lige langt fra de to Stadier. Det vil ofte være umuligt at anbringe et Stadie ovenpaa en i en Mur indsat Nivellementsbolt, f. Eks. fordi Fremspring, Gesimser e. 1. forhindrer det; man anvender da et kort Stadie af Træ, Glas eller Metal. Der arbejdes kun under de bedste Vejrforhold, altsaa ikke i Blæst eller uklart Vejr, eller naar Luften si trer. Derfor ar- bejdes der ved Midsommertid i Reglen kun i de første Timer efter Solopgang og i de sidste Timer før Solnedgang. I Byerne vil Trafikken oftest yderligere indskrænke Arbejdstiden til de første Morgentimer. Eksempel 41 viser det af Gradmaalingen anvendte Nivelle- mentsskema; da der imidlertid ved dette Nivellement er benyt- tet Libelleaflæsninger, hvis Anvendelse vil blive omtalt i § 33, vil dette Eksempel blive nærmere forklaret i denne §. Hver enkelt Forbindelseslinje mellem to Fikspunkter nivel- leres frem og tilbage, hvorefter de 4 Nivellementers Middeltal beregnes. Herefter foretages en Udjævning (i Reglen gruppevis) af det opstaaede Nivellementsnet i Overensstemmelse med det i Punkterne 148 og 149 fremsatte. 153. Koterne til alle Landets Fikspunkter bør angives i Forhold til samme Udgangspunkt, Normal Nul, der saa nær som muligt bør falde sammen med Middelvandstanden ved hele Landets Kyst; men denne er ikke nogen absolut Størrelse, idet den kan variere gennem Aarene. I 1902 beregnede imidlertid Generalstaben et Normal Nul paa Grundlag af Meterorologisk Instituts 10 selvregistrerende Vandstandsmaaleres1) Resultater indtil 1900. Dette '»Normal Nul, 1900« blev tiltraadt af Grad- maalingen og vil fremtidig blive anvendt af begge de nævnte Institutioner uanset senere Vandstandsbestemmelser, og det er da ganske naturligt at angive alle andre Fikspunkters Koter i Forhold til dette Normal Nul. I den østlige Gavl af Aarhus Domkirke er indlagt et Nor- mal Højdepunkt, som i 1874 blev fastsat paa Grundlag af x) Vandstandsmaalere findes i Frederikshavn, Hirshals, Aarhus, Fredericia, Es- bjerg, Slipshavn, Korsør, Gjedser, Hornbæk og Kjøbenhavn. 15