Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
nyttes Vendestadier, saa der faas to af hinanden uafhængige
Nivellementer, begge i Meter eller et i Fod og et i Meter. Paa
denne Maade fortsættes Arbejdet; kun maa Nivelløren i den
sidste Station tage Opstilling lige langt fra de to Stadier.
Det vil ofte være umuligt at anbringe et Stadie ovenpaa
en i en Mur indsat Nivellementsbolt, f. Eks. fordi Fremspring,
Gesimser e. 1. forhindrer det; man anvender da et kort Stadie
af Træ, Glas eller Metal.
Der arbejdes kun under de bedste Vejrforhold, altsaa ikke
i Blæst eller uklart Vejr, eller naar Luften si trer. Derfor ar-
bejdes der ved Midsommertid i Reglen kun i de første Timer
efter Solopgang og i de sidste Timer før Solnedgang. I Byerne
vil Trafikken oftest yderligere indskrænke Arbejdstiden til de
første Morgentimer.
Eksempel 41 viser det af Gradmaalingen anvendte Nivelle-
mentsskema; da der imidlertid ved dette Nivellement er benyt-
tet Libelleaflæsninger, hvis Anvendelse vil blive omtalt i § 33,
vil dette Eksempel blive nærmere forklaret i denne §.
Hver enkelt Forbindelseslinje mellem to Fikspunkter nivel-
leres frem og tilbage, hvorefter de 4 Nivellementers Middeltal
beregnes.
Herefter foretages en Udjævning (i Reglen gruppevis) af
det opstaaede Nivellementsnet i Overensstemmelse med det i
Punkterne 148 og 149 fremsatte.
153. Koterne til alle Landets Fikspunkter bør angives i
Forhold til samme Udgangspunkt, Normal Nul, der saa nær
som muligt bør falde sammen med Middelvandstanden ved hele
Landets Kyst; men denne er ikke nogen absolut Størrelse, idet
den kan variere gennem Aarene. I 1902 beregnede imidlertid
Generalstaben et Normal Nul paa Grundlag af Meterorologisk
Instituts 10 selvregistrerende Vandstandsmaaleres1) Resultater
indtil 1900. Dette '»Normal Nul, 1900« blev tiltraadt af Grad-
maalingen og vil fremtidig blive anvendt af begge de nævnte
Institutioner uanset senere Vandstandsbestemmelser, og det er
da ganske naturligt at angive alle andre Fikspunkters Koter i
Forhold til dette Normal Nul.
I den østlige Gavl af Aarhus Domkirke er indlagt et Nor-
mal Højdepunkt, som i 1874 blev fastsat paa Grundlag af
x) Vandstandsmaalere findes i Frederikshavn, Hirshals, Aarhus, Fredericia, Es-
bjerg, Slipshavn, Korsør, Gjedser, Hornbæk og Kjøbenhavn.
15