Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
245 altid bør vende i Nord—-Syd, og paa denne angives alle de bestemte Punkter ved fortløbende Numre. Med Hensyn til Val- get af Terrænpunkter skal her kun bemærkes, at foruden de Punkter, som er nødvendige til Kortets Konstruktion, maa man ogsaa sørge for at faa saa mange Punkter, som er nødvendige, for at man kan indtegne Højdekurverne päa Kortet (se § 34, Side 223). Her er der selvfølgelig ingen Anledning til at lade disse Punkter ligge paa rette Linjer. Den vanskeligste Del af Tachymetermaalingen er Valget af de Punkter, som skal bestemmes, hvilket derfor maa udføres med stor Skønsomhed. Betjeningen af Instrumentet vil derimod snart foregaa ganske mekanisk. Vil man benytte en paa Instrumentet anbragt Boussole, bliver Fremgangsmaaden ganske den samme (se § 37). Maalebogen kan føres som vist i Eksempel 44 eller 45, eftersom man benytter et Instrument af iste eller 2den Type. Indkonstruktionen af Terrænpunkterne sker ved Transpor- tør, Kordetavle eller lignende. § 39. Fotografiske Opmaalingsmetoder. I. Fotogrammetri. 172. Fotogrammetri er en Opmaalingsmetode, ved hvilken man konstruerer Kort paa Grundlag af Fotografier af vedkom- mende Terræn. Metoden gør ikke Fordring paa stor Nøjagtig- hed, men den er anvendelig ved topografiske Arbejder og fin- der navnlig Anvendelse i utilgængelige Bjærgegne. Da den næppe vil finde Anvendelse hos os, skal den kun omtales ganske kort. Fotogrammetriens Grundtanke er af Jordan, der i 1874 har anvendt Metoden til Opmaaling af en Oase i den libiske Ørken, udtrykt saaledes: »Det maa være muligt af to perspektiviske Billeder af en Genstand at fremstille selve denne Genstand geometrisk i Rum- met. Vi tænker os to plane perspektiviske Billeder i orienteret Stilling, d. v. s. saaledes, at alle Lysstraaler fra begge Øjepunk- ter til Objektpunkterne i Rummet træffer Billedplanerne i de rigtige Punkter; da vil ikke alene Konstruktionen i sig selv være mulig; men der vil ved Konstruktionen af hvert enkelt Punkt som to Synslinjers Skæringspunkt opstaa en Prøve der- ved, at disse rette Linjer maa skære hinanden i Rummet«.