Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

2/2 Eksempel 47 viser den fuldstændige Beregning af en saa- dan Kurve. Anmærkning. En særlig Anvendelse finder det i denne § fremsatte ved Udstikning af Tunneler. Naar man betænker, hvilke umaadelige Arbejder og Bekostninger, der er forbundne med Tunnelanlæg, vil det forstaas, at de forud for disse gaaende Opmaalings- og Nivellementsarbejder saavel som ogsaa Udstik- ningen af Tunnelens Midtlinje kræver den højeste Grad af Nøj- agtighed, og at disse Arbejder maa kontroleres i videst mulige Omfang. Særlig vanskelig bliver Opgaven, naar Tunnelen bliver me- get lang (St. Gotthard-Tunnelen er f. Eks 15000 Meter), eller naar Midtlinjen følger Kurver med skiftende Krumning og skif- tende Stigning, hvilket f. Eks. er nødvendigt, naar man fører Tunnelen rundt i et Bjerg blot for at faa Banen saameget for- længet, at man kan bringe dens Stigning tilstrækkelig langt ned. Det nærmere vedrørende disse Forhold ligger uden for vor Op- gave og kræver særlige Studier (bl. a. vedrørende Opmaalings- og Nivellementsarbejder i Minegange med kunstigt Lys.) Har man boret fra begge Ender af Tunnelen, vil de to Tunnelakser selvfølgelig ikke ramme hinanden nøjagtigt; mensom Regel har Afvigelsen kun været nogle faa Centimeter og sjæl- dent over et Par Decimeter, ved lange Tunneler dog noget mere; eksempelvis skal nævnes, at ved Simplontunnelen1), der er 19803 m lang, var Sideafvigelsen 0,202 m, Højdeafvigelsen 0,087 m, medens den direkte maalte Længde af Tunnelen var 0,79 m kortere end beregnet af Triangulationen. Ved Gotthard- tunnelen2) var de tilsvarende Tal 0,49 eller 0,33 m (efter to forsk. Maalinger), 0,05 m og 7,6 m. Det sidste enestaaende store Tal synes at hidrøre fra en mindre nøjagtig Basismaaling. x) Zeitschrift für Vermessungswesen 1905, Side 578. 2) Zeitschrift für Vermessungswesen 1902, Side 189.