Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
283 naalen har en Diamantspids, som ridser Tegningen ganske let paa Kobberpladen). Tegningen (Spejlbilledet af denne) udføres nu af Kobberstikkeren paa Kobberpladen ved Hjælp af »Grav- stik« (et skraat afskaaret firkantet Staal) og »kold Naal«, idet Linjerne graveres i Pladen. Ved Radering dækkes Kobberpladen af en Ætsgrund, 3; en Masse, som modstaar Ætsvandets (svag Salpetersyres) Ind- virkning. Tegningen kalkeres nu over paa Ætsgrunden og ud- føres i denne ved Hjælp af en Radernaal. Derefter omgives Pladen af en Voksrand, saaledes at der dannes en Skaal, hvori Ætsvandet kan hældes. Naar dette har virket i nogen Tid paa Pladen, afhældes det atter. Pladen maa nu eftergaas, og paa de tilstrækkelig ætsede Steder paastryges en Dækfernis, hvorefter Ætsningen fortsættes, til Billedet staar klart overalt. Radering alene anvendes imidlertid ved Reproduktion af Kort kun til stærke Bjergpartier (fremstillede ved Skravering). Naar Tegningen paa en af disse Maader er bragt til at staa fordybet i Kobberpladen, anbringes denne paa en varm Jærnplade og indgnides fuldstændig med Kobbertryksværte; der- efter aftørres denne atter, saa at Pladen bliver fuldstændig blank paa Overfladen, medens alle Fordybningerne bliver fyldte med Sværte. Det fugtede Papir lægges nu paa Pladen, som anbringes paa et Brædt med et Ulddække over sig, hvorefter det hele føres gennem en Valsepresse, og Trykket er færdigt. Da Kob- berpladen er for blød til at kunne taale mange Aftryk, over- trækker man den undertiden med et Staallag (galvanisk udfældet Jærn). Kobberstikket benyttes nu ikke saa meget som tidligere til Reproduktion af Kort, dels fordi det er dyrt, og dels fordi det er meget vanskeligt at foretage de fornødne Forandringer paa Pladerne, naar Kortene revideres. Kobberstikket er benyttet ved Fremstillingen af General- stabens Atlasblade. II. Litografien beror derpaa, at en porøs Kalksten, »So- lenhofer Skifer« ad kemisk Vej kan præpareres saaledes, at den paa nogle Steder bliver uimodtagelig for Trykfarve. I Litogra- fien arbejdes efter den forhøjede eller efter den fordybede Maner. Ved den forhøjede Maner tegnes Kortet paa den slebne litografiske Sten med »litografisk Tusk«, hvis virksomme Bestand- del er Alkali-Sæbe, men som bl. a. indeholder sort Farve.