Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

33i Dygtighed. En fuldstændig Beretning om Arbejdet findes i »Den danske Gradmaaling«, som han har udgivet i 4 store Bind. Fra nu af fortsattes Arbejdet med megen Kraft og Energi kun afbrudt i Andræs Ministerperiode (54—58) og under den anden slesvigske Krig. Den oprindelige Schumacherske Plan blev ændret noget, idet man navnlig opgav Maalingen af Parallelen og holdt sig til Meridianen alene. Man begyndte med en Trekantrække til Forening af det tyske med det svenske Trekantnet; senere fortsattes Trekantrækken helt op igennem Jylland. En udmærket Hjælp blev ydet af Professor Peters i Altona, idet han over- tog Bestemmelsen af Længdeforskellen mellem Kjøbenhavn og Altona. En væsentlig Del af Beregningerne er udførte af Kap- tajnløjtnant N. F. Ravn, indtil han 1873 blev Marineminister. Kaptajn Meldahl har udført en Del Vinkelmaalinger i Jylland. 222. Basis er, som alt nævnt, udmaalt paa Amager i 1838 ved Hjælp af det Besselske Basisapparat, som dog ikke nærmere skal beskrives her. Grundlinjens Endepunkter er af- lagte paa store Granitblokke, der i en Dybde af henved 5 Fod under Jordoverfladen er fastmurede i Fundamenter af Sten. Disse Blokke bærer i Midten af deres Overflader smaa Cylindre af Messing, hvis Centrer angiver selve Endepunkterne. Længden af Basis er: 1385,83211 Toise = 2701,037 Meter, med en Middelfeil —-— af Længden — c. 4 Millimeter. Basis J 599500 & er ved en Række mindre Trekanter ført op til det egentlige Trekantnet. Paa Kortet Side 332 er Sigterne i Gradmaalingsnettet an- givne ved stærkt optrukne Linjer; de omkring Kjøbenhavn belig- gende Punkter, gennem hvilke Basis er ført op til Trekantnettet, er dog ikke angivne paa Kortet. Hvor Gradmaalingspunkterne ligger paa selve Terrænets Overflade (i Reglen paa høje Bakketoppe), er Stationspunktet betegnet med en svær, firkantet tilhugget, prismatisk Granit- blok, hvis nederste Del er fastmuret i Grunden, medens den øvre rager omtrent 3 Fod op over Jorden og i Midten af den kvadratiske Overflade har et udboret cylindrisk Hul. Stenen er mærket »GM«. Ved Vinkelmaalingen har man benyttet Tømmer- hvilken Post han beklædte til 1858; 1856—57 var han tillige Konseils- præsident. Fra 1853 til 1884 var Andræ Direktør for Gradmaalingen, og ved sin Afgang herfra udnævntes han til Geheimekonferensraad.