Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
26 gunstigste Maalinger faas tidlig Formiddag og sen Eftermiddag, og det kan i stærkt Solskin, og naar der er megen Bevægelse (Sitren) i Luften, — selv med kortere Sigter — blive nødven- digt at indstille Arbejdet nogle Timer midt paa Dagen. Det er værd at lægge Mærke til, at man af Hensyn til Belysningen bør tage de lange Sigter i vestlig Retning om Formiddagen og de lange Sigter i østlig Retning om Eftermiddagen. Forekom- mer der kun ganske korte Sigter (indtil 1200 Meter), kan man maaske af Hensyn til Nøjagtighedskravet nøjes med at maale 1 Sats, men saa snart Sigterne bliver blot lidt længere end an- givet, bør man anvende 2 eller flere Satser; de derved opnaaede Fordele (Kontrol og Nøjagtighedsforøgelse) kan rigelig erstatte det forøgede Tidsforbrug. Maaler man flere Satser, maa man mellem disse forandre Stillingen af Kredsen; kan denne drejes, maa man, naar man tager n Satser, dreje den — 1800 for hver Sats, hvorved opnaas, i) at man faar Aflæsningerne fordelte jævnt Kredsen rundt, saa at mulige Inddelingsfejl delvis ophæves, og 2) at man faar helt forskellige Aflæsninger, saa at man ikke fristes til Gentagelse af de samme grove Aflæsningsfejl. Kan Kredsen ikke drejes, vil den dog altid kunne forandres c. 120° ved at flytte Theodo- liten paa Fodskruerne; paa alle nyere Instrumenter kan iøvrigt selve Theodoliten forskydes paa Stativhovedet. Har man mange Sigter i samme Station, er det af Hensyn til en mulig Forskydning eller Drejning af Theodoliten fordel- agtigt at fordele dem i flere Grupper, og da navnlig at tage Sigter til Punkter af forskellige Ordner i forskellige Grupper; i alle Satser begyndes med samme Punkt, som vælges saaledes, at det viser sig paa klar Baggrund og til alle Tider af Dagen skarpt og tydeligt; egner intet af de foreliggende Punkter sig hertil, benyttes et Kirkespir eller andet passende Punkt, uanset om det indgaar i Triangulationsnettet. Man maa gøre sig det til en ufravigelig Regel aldrig at tage Sigte til et Punkt, som ikke ses fuldstændig skarpt. 23. Inden man skrider til Vinkelmaalingen, bør man have Maalebogen fuldstændig i Orden og indført de Punkter, til hvilke Sigter skal tages. Maalebogen kan bekvemt føres som i Eks- empel 2. Her er taget 3 Satser. Kun Kolonnerne 3, 4, 5 og 6 udfyldes i Marken, dog ikke Summen, alt andet hjemme. Det kan være praktisk at skrive alt, hvad der noteres i Marken, med Blyant og alt, hvad der føres hjemme, med Tusk. Ved Opgø-