Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
gunstigste Maalinger faas tidlig Formiddag og sen Eftermiddag,
og det kan i stærkt Solskin, og naar der er megen Bevægelse
(Sitren) i Luften, — selv med kortere Sigter — blive nødven-
digt at indstille Arbejdet nogle Timer midt paa Dagen. Det
er værd at lægge Mærke til, at man af Hensyn til Belysningen
bør tage de lange Sigter i vestlig Retning om Formiddagen og
de lange Sigter i østlig Retning om Eftermiddagen. Forekom-
mer der kun ganske korte Sigter (indtil 1200 Meter), kan man
maaske af Hensyn til Nøjagtighedskravet nøjes med at maale 1
Sats, men saa snart Sigterne bliver blot lidt længere end an-
givet, bør man anvende 2 eller flere Satser; de derved opnaaede
Fordele (Kontrol og Nøjagtighedsforøgelse) kan rigelig erstatte
det forøgede Tidsforbrug.
Maaler man flere Satser, maa man mellem disse forandre
Stillingen af Kredsen; kan denne drejes, maa man, naar man
tager n Satser, dreje den — 1800 for hver Sats, hvorved opnaas,
i) at man faar Aflæsningerne fordelte jævnt Kredsen rundt, saa
at mulige Inddelingsfejl delvis ophæves, og 2) at man faar helt
forskellige Aflæsninger, saa at man ikke fristes til Gentagelse af
de samme grove Aflæsningsfejl. Kan Kredsen ikke drejes, vil
den dog altid kunne forandres c. 120° ved at flytte Theodo-
liten paa Fodskruerne; paa alle nyere Instrumenter kan iøvrigt
selve Theodoliten forskydes paa Stativhovedet.
Har man mange Sigter i samme Station, er det af Hensyn
til en mulig Forskydning eller Drejning af Theodoliten fordel-
agtigt at fordele dem i flere Grupper, og da navnlig at tage
Sigter til Punkter af forskellige Ordner i forskellige Grupper;
i alle Satser begyndes med samme Punkt, som vælges saaledes,
at det viser sig paa klar Baggrund og til alle Tider af Dagen
skarpt og tydeligt; egner intet af de foreliggende Punkter sig
hertil, benyttes et Kirkespir eller andet passende Punkt, uanset
om det indgaar i Triangulationsnettet. Man maa gøre sig det
til en ufravigelig Regel aldrig at tage Sigte til et Punkt, som
ikke ses fuldstændig skarpt.
23. Inden man skrider til Vinkelmaalingen, bør man have
Maalebogen fuldstændig i Orden og indført de Punkter, til hvilke
Sigter skal tages. Maalebogen kan bekvemt føres som i Eks-
empel 2. Her er taget 3 Satser. Kun Kolonnerne 3, 4, 5 og 6
udfyldes i Marken, dog ikke Summen, alt andet hjemme. Det
kan være praktisk at skrive alt, hvad der noteres i Marken, med
Blyant og alt, hvad der føres hjemme, med Tusk. Ved Opgø-