Om Ejendoms Afstaaelse
ved Anlæg og Udvidelse af Jernbaner

3 — naar bare Banen ikke bliver paa ens egen Lod, thi det er kedeligt at skulle afgive Jord til Banen og at have alle dens Ulemper, hvorimod det er behageligt at kunne nyde alle dens Fordele og Bekvemmeligheder uden synderlig Ulejlighed. Der er ogsaa noget drilagtigt i at se Toget rulle forbi sit eget Hjem, paa ens egen (i alt Fald forhenværende) Grund og dog at have en lille Mil til nærmeste Station; men det er ikke det værste og hører til de uundgaaelige Ulemper, der kun ere generende, naar man skal rejse med Toget; værre er det med de daglige Ulemper, der følge med Jernbane- anlæg, og som for den enkelte Lodsejer ere færre eller flere, i Forhold til, som Lodden bliver skaaren af Linien, og hvorefter ogsaa de Byrder, Ulemperne medføre for Jordbrugerne, ville blive vurderede. Hensigten med denne Pjece er at vise, dels hvorledes den underordnede kommunale Myndighed, dels hvorledes den private Bruger eller Ejer af Arealer, der skulle benyttes til Jernbaneanlæg, har at forholde sig i Anledning heraf, og vi ville da først gjøre opmærksom paa, at enhver er pligtig at afgive de hertil fornødne Arealer, med andre Ord: det offentlige haren paa Lovene grundet 1. Ekspropriationsret. I § 1 i Fdrg. 5. Marts 1845, ang. de Regler, som blive at iagttage med Hensyn til Grundafstaaelser m. m. i Anledning af Jernbaners Anlæg i Danmark, 1*