Om Ejendoms Afstaaelse
ved Anlæg og Udvidelse af Jernbaner

51 at en ny anlagt Vej har bestaaet i nogle Aar, kan naturligvis ikke forandre Sagen, saa at Sogneraadet efter nogle Aars Forløb skulde kunne tvinges til at optage Vejen. Allerede af denne Grund og uden at det desaarsag bliver nødvendigt at under- søge, om det efter Loven af 21. Juni 1867 kan paalægges Sogneraadet mod dets Villie paa de i Henhold til Vejloven affattede Fortegnelser at op- tage nye Veje eller Veje, der vel have bestaaet i nogle Aar, men ere anlagte senere end Vejloven, vilde Amtsraadets Paastand (efter de to Assessorers Mening) være at tage til Følge.« Dette fik ingen Betydning den Gang, men i Præmisserne til Højesteretsdommen af 18. April 1888 hedder det: »De i den indankede Dom om- handlede Adgangsveje og Holdepladser, der i sin Tid efter iværksat Ekspropriation ere anlagte som Tilbehør til de paagældende Jernbaneanlæg, og som ingensinde have været og paa Grund af deres Bestemmelse heller ikke kunne være underkastede de kommunale Vejmyndigheders Raadighed, findes ikke at kunne henregnes til de i Lov om Bestyrel- sen af Vejvæsenet m. m. af 21. Juni 1867 omhand- lede »ikke private« Veje. Allerede som Følge heraf findes Indenrigsministeriet ikke i den nævnte Lov- bestemmelse at have haft Hjemmel til at paalægge de vedkommende kommunale Myndigheder at op- tage de omhandlede Veje med tilhørende Holde- pladser paa Fortegnelsen over Kommunernes offent- lige Biveje til fremtidig Vedligeholdelse.« Da Dom- 4*