Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

af yngre Arkitekter sig med en Adresse til Akademiets Direktor, og i denne Adresse androg de paa, at den ledige Plads maatte blive besat med Nyrop. Deres synske blev ikke opfyldt, men Nyrop blev dog ansat som Assistent hos Professor Holm, vistnok med sikker Udsigt til at blive Professor, forste Gang en Plads bliver ledig i Arkitekturfaget. Udstillingsbygningen er ikke blot den storste Bygning, som skyldes Nyrop —hvad der jo nok turde anses for selvfølgeligt — men det er tillige egenlig hans forste større Bygning. Han har i Kjøbenhavns Omegn bygget nogle Villaer, der udmærker sig ved en ejendommelig stilfuld Karakter, og ved Vallekilde Hojskoke har han bygget et Gymnastikhus, hvis Trækonstrllktion og malede Frisér afgiver et morsomt Vidnesbyrd om, at han allerede længe har tumlet med det Thema, han i stor Stil har udfort i Ud- stillingsbygningen. At Valget til at være Udstillingens Arkitekt faldt paa Nyrop, styldes nok nærmest Malermester Schmiege lov, der horer til ben snævrere Kreds, med hvilken Direktor Philip Schon dros- lede og Udformede sin Udstillingsplan; blandt Hr. Schmiegelovs mange Fortjenester af dette store Foretagende er Valget af Ar- kitekten ikke den ringeste. Vi har i en Artikel i Sondags Udførligt omtalt Nyrops Bygning og kan i Dag henholde os tit den; vi sial her blot Ud- tale vor Glæde over, at vi slap for et flovt og stillost „M- stillingspalads", men fik en virkelig karakteristisk Bygning. Den vil tiltale de fremmede Gjcester ved sit ejendommelige Præg, og den vil vise vore egne, at det er gjemtein selvstændigt, originalt Arbejde, vi stal vinde frem ogsaa paa Udlandets Markeder. Vi behover slet ikke at ncere nogen Frygt for, at vor Ejendommelig- hed skal Udviskes og forflades, fordi vi iræder i livlig Forbin- delse med Udlandet, og fordi der i Sommermaanederne gaar en stærk Strom af fremmede gjennem vor Hovedstad. Ssger vi blot ret at forstaa vort Tarv, vil der netop i disse Forbindelser ligge en Spore til gjennem alvorligt Arbejde at udvikle noget ejen- dommeligt og at sky som Pesten det fælles „moderne" evropæiske,