Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

13 IV. GcrnrillTrs Uaar de fra Fortiden overleverede Former hæmmer Udvik- lingen saaledes og saa længe, at man kun gjennem et energisk, hidsigt, utaalmodigt Ryk atter kommer frem og da gjcerne plildse- lig et langt Stykke, synes det ofte, som der var et afgjort, et Uopretteligt Brild med Fortiden. Man tror og vil gjcerne tro, at man begynder helt fra nyt af paa „bar Blind", man soger at glemme Fortiden, og alle Baand, der bandi Fortid til Nutid, synes overskaarne. Det vil dog altid vise sig, at dette ikke er Tilfældet, Baan- dene er blot blevne slappede ved det kraftige Nyk, men lidt efter lidt stramines de igjen, og den naturlige Forbindelse er atter gjenoprettet. Dette Fænomen kan iagttages paa alle Livets Omraader, vi gjenfinder det ogsaa, naar vi ser paa Haandvoerkerstandens Udvik- ling baade nbc og hjemme. Da den gamle Lavstvang hæmmede Fremskridtet, og det fri, personlige Initiativ blev Tidens Losen, saa' det en Tid ub, som om al Korporativnsaand, alt Fællesskab i Haandværkerstanden skulde være dodsdsmt, sktllde vcere noget, der kun horte en svmi- den Tid til, men allerede nu er det let at spore, hvorledes man paa mange Maader soger at tage de tabte Traade op igjen. Ingen oplyst, forstandig Mand onsker den gamle Tvang tilbage, alle har vi lært at forstaa den uvurderlige Betydning af det fri, personlige Initiativ, men vi har ogsaa maattet erkjende, at et Samarbeide er en Nodvendighed, om Udviklingen sial fores fremad. Ad mange Veje soger man nu i vor Haandvcrrkerstand ved saadant Samarbejde at fremme Udviklingen og hæve Dygtigheden indenfor Standen, gjennem Oprettelsen af tekniske Skoler og Fag-