Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

23 paa Pladsen under Snestormen havde han faaet et Kncek. Efter et langt Sygeleje er han nu nede i Mentona for at vinde den tabte Sundhed tilbage. Han er bleven haardt savnet, og det har sikkert for ham selv været en stor Sorg, at han maatte afbryde sit Arbejde for det Foretagende, som han allerede har ofret saa megen Flid, og ved hvis Udførelse der var betroet ham en saa ansvarsfuld Stilling. At han kom til at beklæde den skyldtes ikke Tilfældigheder- han var selvskreven til at spille en fremtrædende Rolle ved denne Lejlighed paa Grund af den Plads i vor Haandvcerkerstand, som han havde erobret gjennem et arbejdsomt, dygtigt fort Liv. Schmiegelow horte ved sin Fodsel til de saakaldte „bedre" Klasser; men FormUe var der intet af, og han maatte fra Dreng af arbejde for Foden. Han kom i Malerloere, arbejdede som Dreng og Svend og tog saa Randslen paa Ryggen for at se sig om i Udlandet. Under Opholdet i Wien oplevede han Gade- keunpene der i 1848, font gjorde et dybt Indtryk paa ham. Han saa' sig godt om, og da han tom hjem, grundede han en egen Forretning, join han gjennem dygtigt vg smagsUldt Arbejde hævede til en af de største her i Byen. Da han blev ældre, og mange osfenlige Hverv kom til at lægge Beslag paa hans Kræfter, optog han et Par unge, dygtige Kompagnoner i sit Firma. Blandt de Tillidshverv, som Schmiegelow beklæder, er hans Stilling i Industriforeningens Bestyrelse og som Borgerrepræ- sentant de nteft fremtrædende. Der er noget eget smidt Udbredt over Schmiegelows offenlige Stilling; han har været for beskeden og cxdrnelig til at jage efter Wresposter og efter at komme til at sidde i Komiteer; hans Jn- eresse for de offenlige Anliggender er naturligt voxet ub af hans Interesse for hans egen daglige Gjerning; ud fra den er han lommen til med virkelig forstaaende Interesse at arbejde for alt, hvad der kan fremme Haandvcrrket, og da særlig KnnsthaandvLrket her i Landet. Han forstaar, hvad der paa dette Omraade trænges tit, han vil noget selvstændigt, dygtigt vg ejendommeligt; han af- skyr det flade, karakterlose. Det er saaledes betegnende for ham,