Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888
År: 1888
Sider: 48
UDK: gl 061.4(48) København 1888
Emne: Særtryk af "Morgenbladet" for April og Maj 1888.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
kaldes „fredelig". Han er Udstillingens Bnreallchef, og det er
en Plads, som fuldt nb vilde tilfredsstille „Rendegarn" i Skjcrr-
sommernatsdrommen, — som gjcerne vil vcere baade Pyramus og
„Tibse" og Love og Mur, — medens paa den anden Side denne
Plads netop ikke tilfredsstillende kan beklædes med en stnndeslss
Person.
Sknlde vi blot ramse op alle de mangeartede Forretninger,
der hviler paa Rordam som Bureauchef, maatte dette Nummer
udgaa med Tillæg; det er næsten lettere at sige, hvilken Virk-
somhed inde paa Udstillingen han ikke har noget at gjore med,
end nt nævne det modsatte. Han er det Bindeled, som stal
holde de mange Komiteer, Udvalg og Underudvalg sammen og i
hvert enkelt repræsentere den sagkyndige Hensyntagen og det nod-
vendige Samarbejde med alle de andre Udvalg. Naar man nu
horer, at der allerede arbejder omtrent en Snes ftørre Udvalg,
vil man forstaa, at alene denne Del af Bureanchefens Virksomhed
giver adskilligt at bestille. Hans Hovedhverv er dog naturligvis
at lede Udstillingens almindelige Kontor; som saadan har han
Kassen og Bogholderiet under sig og sorer en kolossal Korre-
spondance baade med Ind- og Udland. Han er altsaa iwje
knyttet til Udstillingens Forretningsside, og Udstillingen horer
just ikke til de smaa Forretninger; her regnes med Summer,
fores et Bogholderi og en Korrespondance as et Omfang og as
en urolig, ilfærdig Karakter, som vel kUnde faa det til at svimle
for mer end én provet Forretningsmand.
Under bureauet ligger tillige alt, hvad der angaar Tilsynet
paa Pladsen; Bnreanchefen sorer Forhandlingerne med Politiet,
Brandvæsenet og lignende Jnstitlltioner. Ogsaa med en Faktor,
som Udstillingen nødvendigt har maattet regne med for at samle
Offenlighedens Interesse om sig, nemlig Pressen, er det faldet i
Bureailchefens Lod at troede i Forbindelse. De vcesenlig foelles
Meddelelser, som Bladene paa et tidligere Stadimn bragte om
Udstillingen, skyldes ugenlige Sammenkomster mellem Btlreau-
chefen og Pressens Repræsentanter, og har Bureauchefen faaet
et lige saa gunstigt Indtryk af Pressen som den af ham, saa
nærer han kun venlige Folelser overfor den