Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

43 XIII. K. W. Kcrrrfen og Wovup. Som Kongerne og Dronningerne i vor Barndoms, af Even- tyrene siabte, Forestillinger gik i Seng baade med Gnldkrone og Purpurkaabe paa, saaledes var en Borgmestermave Uadskillelig fra den eller de Mcend, som vaagede over Byens Vel. Vi tænkte os dem som gamle, trivelige Mcend, der altid havde et godmodigt, venligt Smil tilovers for Byens Borgere, naar de med nodtvUngen Langsomhed bevægede sig frem over den toppede Brolægning. De funbe nu ogsaa sagtens se venligt paa hele Verden, thi de sad hint og godt i det oppe i Raadhusets store Lænestole; selv til midt om Dagen at tage sig et lille fredeligt Blund var der Stunder — Byens Kirketaarne faldt jo ikke ned imens, og oppe paa Muren omkring Byen gik Vægterne og passede paa, at ingen Ufred trængte sig ind i Staden. Senere er vi jo blevne klogere, Borgmestermaven er gaaet samme Vej som PurpUrkaaben; vi har forstaaet, at en Borgmesters Stilling jllst ikke er den sikreste Garanti for et godt Huld, og vi vod, at fristes en Borgmester i vore Dage til at tage sig et lille Blund — og hvilket Menneske er ikke en Gang imellem udsat for den Fristelse — saa gaar Borgerne ikke som i AEventyret stille forbi RaadhUset, men gjor tværtimod det syndigste Spektakel. Og dog — ser man juft ikke efter Maverne, saa kan man inaaske alligevel i Virkeligheden sinde inbcnfor mer end en Magi- sirat nogle af de joviale Trcek fra Wveniyret; det er vel den noere Beroring med det jævne Borgerskab, som gjor det. Se paa Borgmester Hansen f. Ex., naar han paa Valgdagen staar som Leder af Valget nde paa Exercerpladsen ved Rosenborg og fer