Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

46 XIV. G. K. Kr^crg Drret-Winö-Irrizs. Äan er vort Lands forste, ja maaske eneste virkelige grand seigneur — det giver i ét Ord hans Personlighed og hans sociale Stilling i vort Samfund. Paa fcedrene Side stammer han ned fra den gamle dansie Adelsslægt Vind, og han er Datterdatters Ssnnesons Son af den Gehejmeraad Frijs, med hvem den Familie Frijs nddsde paa Mandssiden, som fik Frijsenborg i Eje efter Suverænitetens Jnd- forelse. Hans mægtige Stamtræ, hans Jordegods, der for Salget af Fcestegodset strakte sig over 8 Kv. Mile, stillede ham paa en Plads i vort Samfund, hvor Øjnene let faldt paa ham; han har da ogsaa spillet en indflydelsesrig Rolle i vort Lands Historie. I Aaret 1849 overtog han Styrelsen af Frijsenborg, og fra 1858 til 1880 har han taget Del i vort politiske Liv og til Tider ovet en mægtig Indflydelse. Forst var han Medlem af Rigsraadet, hvor han sluttede sig til Helstatspartiet, senere blev han Medlem af Rigsraadets Landsting, var medvirkende ved Dannelsen af „Oktoberforeningen" og senere Chef for det MinisteriUm, der forte den „reviderede" Grundlov igjennem. Efter Ministeriets Tilbagetræden i 1870 sad han i ti Aar som Godsejernes for- nemste Repræsentant i Landsthinget. Det er ikke her Tid og Sted at fælde Dom over hans poli- tiske Virksomhed; hvad vi i denne Forbindelse vil fceste Djet paa, det er den heldige Maade, hvorpaa han, fremfor det store Flertal af sine Standsfceller, har fulgt Reglen: Adel forpligter. Der ankes ofte, og det med fald Foje, over den ringe Almen- sans, der raader i vor Godsejerstand; saare mange af vore