Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

År: 1888

Sider: 48

UDK: gl 061.4(48) København 1888

Emne: Særtryk af "Morgenbladet" for April og Maj 1888.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
47 Godsejeres Interesser strækker sig ikke ud over Kampen for deres Ufortjente politiske Prcerogativer, Vceddelsbsbanen og Jagten. Den fattige og tarvelige Literatur i mange Herregaardes Bog- stabe, Manglen af Kunstværker i deres StUer, Sjældenheden af at se Herremandenes Navne, hvor det gjcelder Bidrag til Fremme af Videnskab og Kunst og andre sociale Formaal, vidner tilstrække- ligt herom. Denne Kritik er berettiget; mindre berettiget er maaske den Beklagelse, som ofte knyttes til den. Savnet af den Stotte, mange Foretagender saaledes maa undvære, opvejes sikkert rigelig ved, at Fodselsaristokratiet derfor ikke kommer til at spille nogen betydelig Rolle i vort SamfUnd udover den, som det, takket være Borgerstandens Ufornuft, for Tiden indtager i den volitiske Kamp. Det er sikkert bedst saaledes; vort lille Samfund maa helst udvikle sig paa jevn borgerlig Vis. Den Kritik, der som Helhed er berettiget overfor Godsejer- standen, rammer dog som sagt ikke den gamle Lehnsgreve. Han har paa mange Maader vist, at han var rede baade med personligt Arbejde og med Pengeofre, tiaar det gjaldt almennyttige Øjemeb, hvis Betydning han kande indse. Og Grev Frijs har med sin sllnde, gode Dømmekraft, sin bredt anlagte Personlighed hast Betingelser for at forstaa Betydningen af meget, som fortjente at fremmes i vort Land. Da det derfor gjaldt om at finde en Mand, der socialt var faa hoit stillet, at Valget af ham til Udstillingens Præsident ikke skulde vække en Jalousi, som kunde hæmme Foretagendet, og da Valget naturligt faldt paa Frijs, betænkte han sig, trods sin hoje Alder og den tilbagetrllkne Stilling, hvori han nu fager Hvile, dog ikke paa at modtage dette Hverv, saa snart han havde sat sig ind i Planen og set Foretagendets store Betydning. Hvor klart han greb Udstillingens inderste Tanke, viser den Interesse, han strax udviklede for at faa den fremmede Kunst- industri repræsenteret. Hans Interesse herfor har været af virk- som Art, og han har i det hele ikke opfattet sin Prcesidentstilling som en tom Titel. Ogsaa som Udstiller har han lagt sin Iver for Udstillingsforetagendet for Dagen. Han ejer Fabriken „Ba-