Udsigt over Industriudstillingen i Kjøbenhavn
i 1852
År: 1853
Forlag: Trykt hos J. D Qvist, Bog og Nodetrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 106
UDK: 91(489) Kbh(064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
staae paa lige Trin i indilstriel Henseende med Lande, hvor Indil-
ftrien er et Hovederhverv. Men erkjendes dette, saa maa det paa
den andell Side glæde Enhver at see, at vi her ikke alene funne
forfærdige næsten enhver Mafline, om hvilken der kan blive Sporgs-
maal, men at hvad her leveres, endog er saa godt, at det i mange
Punkter ivr maale sig med storre indvstridrivende Landes Frem-
bringelser. Enhver, der har fulgt Maflinfabrikationen hertillands i
Cøbet af de senere Aar, vil sikkert finde, at den har gjort væsentlige
Fremskridt.
Men gjælder dette de Maskiner, som fordres især til indilstriel
Bedrift, da gjælder det i endnu hoiere Grad om Fabrikationen as
almindelige Agerdyrkningsredflaber samt af Mafliner, der staae i For-
bindelse med Agerbruget. Det Standpnnkt, hvorpaa denne staaer,
vidner om, at Agerdyrkeren, der har lært at bulge disse Gjenstande,'
ligeledes er gaaet væsentlig fremad. Og dog er denne Fabrikation
ingenlUnde gammel her i Landet. For en ikke lang Række Aar siden
fandtes, paa faa Undtagelser nær, næsten overalt kun de gamle, flet
constnterede og sædvanlig paa Gaarden selv forfærdigede Redskaber.
Det turde derfor vel være Umagen værd, med nogle Ord at omtale
Maaden, paa hvilken denne Forandring blev tilveiebragt. Den forste
ampuls til Agerdyrkningsredstabernes Forbedring hos os gav 2>nb=
forelsen af Svingploven. Denne, der allerede fra Begyndelsen af
dette Aarhundrede var indfort, kunde i lang Tid ikke ret finde Ud-
bredelse ; den benyttedes vel paa ganfle enkelte af de storre Gaarde,
men fun meget lidet af Bondestanden, og selv sjelden af de aller-
fleste storre Jordbnlgere.
Dens Forfljellighed fra de hidtil bragte Plove, Eiendommelig-
heden^ved dens Brug og den deraf opstaaende Vanflelighed ved at
saae poltene tillærte i at fore den, vare de største Hindringer for
dens Udbredelse. Men Hovedvanfkeligheden var, at den indforte Sving-
plov var beregnet for tungere Jorder og stærkere Heste, end der
fandtes hos os, og Hovedfordelm ved den, at den skulde funne
brivcé med to Heste, imedens vore gamle Plove Udfordrede fire til
sex, lod sig derfor paa de fleste Steder, navnlig hos Bønderne, ikke
eftervise. I Aaret 1819 begyndte det kongelige LandhUUsholdnings--
f elskab at holde Præmieploininger omkring i Landet, ved hvilke ikkun
Svingplove tilstededes Adgang. Den hvie Præmie opmantrede til
at vinde Færdighed i Plovens Brilg, og ved den af den ældre
Mechanikus Winstrup construerede Svingplov havde man erholdt et
Redstab, der passede bedre for vore Jorder end den tunge baylayske