Udsigt over Industriudstillingen i Kjøbenhavn
i 1852

År: 1853

Forlag: Trykt hos J. D Qvist, Bog og Nodetrykker

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 106

UDK: 91(489) Kbh(064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
88 staae paa lige Trin i indilstriel Henseende med Lande, hvor Indil- ftrien er et Hovederhverv. Men erkjendes dette, saa maa det paa den andell Side glæde Enhver at see, at vi her ikke alene funne forfærdige næsten enhver Mafline, om hvilken der kan blive Sporgs- maal, men at hvad her leveres, endog er saa godt, at det i mange Punkter ivr maale sig med storre indvstridrivende Landes Frem- bringelser. Enhver, der har fulgt Maflinfabrikationen hertillands i Cøbet af de senere Aar, vil sikkert finde, at den har gjort væsentlige Fremskridt. Men gjælder dette de Maskiner, som fordres især til indilstriel Bedrift, da gjælder det i endnu hoiere Grad om Fabrikationen as almindelige Agerdyrkningsredflaber samt af Mafliner, der staae i For- bindelse med Agerbruget. Det Standpnnkt, hvorpaa denne staaer, vidner om, at Agerdyrkeren, der har lært at bulge disse Gjenstande,' ligeledes er gaaet væsentlig fremad. Og dog er denne Fabrikation ingenlUnde gammel her i Landet. For en ikke lang Række Aar siden fandtes, paa faa Undtagelser nær, næsten overalt kun de gamle, flet constnterede og sædvanlig paa Gaarden selv forfærdigede Redskaber. Det turde derfor vel være Umagen værd, med nogle Ord at omtale Maaden, paa hvilken denne Forandring blev tilveiebragt. Den forste ampuls til Agerdyrkningsredstabernes Forbedring hos os gav 2>nb= forelsen af Svingploven. Denne, der allerede fra Begyndelsen af dette Aarhundrede var indfort, kunde i lang Tid ikke ret finde Ud- bredelse ; den benyttedes vel paa ganfle enkelte af de storre Gaarde, men fun meget lidet af Bondestanden, og selv sjelden af de aller- fleste storre Jordbnlgere. Dens Forfljellighed fra de hidtil bragte Plove, Eiendommelig- heden^ved dens Brug og den deraf opstaaende Vanflelighed ved at saae poltene tillærte i at fore den, vare de største Hindringer for dens Udbredelse. Men Hovedvanfkeligheden var, at den indforte Sving- plov var beregnet for tungere Jorder og stærkere Heste, end der fandtes hos os, og Hovedfordelm ved den, at den skulde funne brivcé med to Heste, imedens vore gamle Plove Udfordrede fire til sex, lod sig derfor paa de fleste Steder, navnlig hos Bønderne, ikke eftervise. I Aaret 1819 begyndte det kongelige LandhUUsholdnings-- f elskab at holde Præmieploininger omkring i Landet, ved hvilke ikkun Svingplove tilstededes Adgang. Den hvie Præmie opmantrede til at vinde Færdighed i Plovens Brilg, og ved den af den ældre Mechanikus Winstrup construerede Svingplov havde man erholdt et Redstab, der passede bedre for vore Jorder end den tunge baylayske