Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
98 § 26. og skelner ved Optrækningen mellem dem ved at bruge forskellige Farver, ved at betegne Tryk ved en tykkere Linie e. 1. — Dernæst gaar man til Knudepunkt 8. Ifølge Sæt- ningen ovenfor kendes paa Forhaand Omløbsretningen her, FGHK; endvidere kender man Kræfterne P8 (= F G) og 1-8 (== G FT), altsaa Stykket fgh af Kraftpolygonen, og har følgelig kun at trække h k gennem h og parallel med 8-2 (= H K) og k f gennem f og parallel med 8-7 (= K F). — Derefter gaar man til Knudepunkt 2; her skal man gaa rundt i Ordenen KHABL og kender Stykket k h ab af Kraftpoly- gonen; de manglende Linier b l og l k trækkes nu let. Nu kan man behandle Knudepunkterne 3 og 7 og dernæst 9, 4, 6, 5. Naar man kommer til det næstsidste Punkt, 6, kender man i Forvejen Spændingerne i Stængerne 7-6, 9-6 og 4-6 og altsaa Stykket deonp af Kraftpolygonen VI. Der er følgelig kun den ene ubekendte Spænding 5-6 tilbage, og da Kraft- polygonen skal lukke sig, maa denne Spænding baade i Stør- relse og Retning være lig p d; deri at p d skal være parallel med 5-6, har man en Kontrol paa Tegningens Nøjagtighed. I det sidste Knudepunkt. 5, er der endelig slet ingen ubekendte Spændinger, men Kraftpolygonen V er i Virkeligheden ogsaa tegnet og har lukket sig i Forvejen (her faas ingen ny Kontrol). At man derimod i det næstsidste Knudepunkt virkelig faar en Kontrol paa Tegningen, er ikke saa mærkeligt, naar man, in- den man begyndte paa Diagrammet, har sørget for, at de ydre Kræfter for sig ere i Ligevægt. Har man et Diagram og deri Kraftpolygonerne for alle Systemets Knudepunkter, ved man, at hvert Knudepunkt maa være i Ligevægt; i saa Fald maa ogsaa hele Systemet være i Ligevægt, eller med andre Ord de tre Ligevægtsbetingelser mellem de ydre Kræfter for sig ere indeholdte i de ved Kraftpolygonerne udtrykte Ligevægtsbetingelser for Knudepunkterne. Af de nævnte tre Ligevægtsbetingelser mellem de ydre Kræfter ere de to benyttede i Diagrammet, idet man har tegnet en lukket Kraftpolygon; kun den tredie skal altsaa vise sig tilfredsstillet af sig selv, naar Diagrammet er gjort færdigt. — Det ses ogsaa i Fig. 78, at man ved Diagrammet kan bestemme f. Ex. Størrelse og Retning for P6 og Størrelsen af P6 (ikke Retningen), saa hvis de to Kræfter vare Understøtningsreaktioner, behøvede man ikke at bestemme disse i Forvejen. I Almindelighed kan man