Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
§ 26.
og skelner ved Optrækningen mellem dem ved at bruge
forskellige Farver, ved at betegne Tryk ved en tykkere Linie
e. 1. — Dernæst gaar man til Knudepunkt 8. Ifølge Sæt-
ningen ovenfor kendes paa Forhaand Omløbsretningen her,
FGHK; endvidere kender man Kræfterne P8 (= F G) og 1-8
(== G FT), altsaa Stykket fgh af Kraftpolygonen, og har
følgelig kun at trække h k gennem h og parallel med 8-2
(= H K) og k f gennem f og parallel med 8-7 (= K F). —
Derefter gaar man til Knudepunkt 2; her skal man gaa rundt
i Ordenen KHABL og kender Stykket k h ab af Kraftpoly-
gonen; de manglende Linier b l og l k trækkes nu let. Nu kan
man behandle Knudepunkterne 3 og 7 og dernæst 9, 4, 6, 5.
Naar man kommer til det næstsidste Punkt, 6, kender man
i Forvejen Spændingerne i Stængerne 7-6, 9-6 og 4-6 og
altsaa Stykket deonp af Kraftpolygonen VI. Der er følgelig
kun den ene ubekendte Spænding 5-6 tilbage, og da Kraft-
polygonen skal lukke sig, maa denne Spænding baade i Stør-
relse og Retning være lig p d; deri at p d skal være parallel med
5-6, har man en Kontrol paa Tegningens Nøjagtighed. I det
sidste Knudepunkt. 5, er der endelig slet ingen ubekendte
Spændinger, men Kraftpolygonen V er i Virkeligheden ogsaa
tegnet og har lukket sig i Forvejen (her faas ingen ny Kontrol).
At man derimod i det næstsidste Knudepunkt virkelig faar en
Kontrol paa Tegningen, er ikke saa mærkeligt, naar man, in-
den man begyndte paa Diagrammet, har sørget for, at de
ydre Kræfter for sig ere i Ligevægt. Har man et Diagram
og deri Kraftpolygonerne for alle Systemets Knudepunkter,
ved man, at hvert Knudepunkt maa være i Ligevægt; i saa
Fald maa ogsaa hele Systemet være i Ligevægt, eller med
andre Ord de tre Ligevægtsbetingelser mellem de ydre Kræfter
for sig ere indeholdte i de ved Kraftpolygonerne udtrykte
Ligevægtsbetingelser for Knudepunkterne. Af de nævnte tre
Ligevægtsbetingelser mellem de ydre Kræfter ere de to benyttede
i Diagrammet, idet man har tegnet en lukket Kraftpolygon;
kun den tredie skal altsaa vise sig tilfredsstillet af sig selv,
naar Diagrammet er gjort færdigt. — Det ses ogsaa i Fig. 78,
at man ved Diagrammet kan bestemme f. Ex. Størrelse og
Retning for P6 og Størrelsen af P6 (ikke Retningen), saa hvis
de to Kræfter vare Understøtningsreaktioner, behøvede man
ikke at bestemme disse i Forvejen. I Almindelighed kan man