Teknisk Statik
Første Del

97 § 26. tes, vilde Polygonerne A, B og C falde sammen til én, og i Diagrammet maatte derfor Kræfterne Pi og og Spændingerne 1-2, 2-3, 3-4 og 4-5 alle gaa gennem samme Punkt. Idet man tegner Kraftpolygonen for et Knudepunkt, skal man tage Stænger og ydre Kræfter (disse tegnes udenfor Sy- stemet) i den Orden, hvori man støder paa dem, naar man gaar rundt om Knudepunktet. Den Retning, hvori man gaar rundt om Knudepunktet, vælger man naturligvis altid saa- ledes, at den stemmer med den virkelige Omløbsretning for den tilsvarende Kraftpolygon. I Fig. 78 skal f. Ex. Kraftpolygonen VII gennemløbes i Retningen oefk, hvorfor man ogsaa gaar rundt om Knudepunktet 7 i Retningen OEFK. Naar man dernæst betragter Knudepunkt 6, skal Spændingen i Slangen 7-6 her tages i modsat Retning, altsaa eo, medens Retningen før var oe; Omløbsretningen om 6 bliver derfor EO . . . . Men at Polygonerne 0 og E saaledes skulle tages i forskellig Orden i de to Knudepunkter 7 og 6, vil netop sige, at Omløbs- retningen bliver den samme (her som Viserne paa et Uhr), hvis blot 0 og E ligge paa hver sin Side af Forbindelseslinien 7-6. Man har altsaa almindelig, at man skal gaa rundt om Knudepunkterne i samme Retning hele Tiden, hvis blot Systemets Koly goner (A, B ... H, K, L ... ) ikke gribe ind over hinanden; Betingelsen er næsten altid opfyldt i Praxis. Man har nu tilstrækkeligt til Konstruktion af Diagrammet. Man begynder med at tegne Kraftpolygonen for de ydre Kræfter og tager herved Kræfterne i den Orden, hvori man træffer paa dem ved at gaa rundt om Systemet; idet nogle af Kræfterne altid ere Understøtningsreaktioner, maa man i For- vejen have beregnet eller konstrueret disse, saa der er Lige- vægt. Dernæst opsøger man et Knudepunkt, hvorfra der kun u<lgaar to Stænger, og tegner Kraftpolygonen herfor. I Fig. vælger man f. Ex. Knudepunkt 1 og skal altsaa gennem Endepunkterne af i Diagrammet trække Linier parallele ni«d 1-2 og 1-8. Linien parallel med 1-2 skal trækkes gennem Punktet a, hvor P1 og P. støde sammen, da Ph 1-2 °S P* alle høre til Polygonen A og deres tilsvarende Linier (lerfor alle skulle gaa gennem samme Punkt. Derved er Om- løbsretniiigen g a h for Kraftpolygonen I bestemt og altsaa ogsaa Retningen G A H om Knudepunktet. Man mærker sig med samme, om de fundne Spændinger ere Træk eller Tryk, 7