Teknisk Statik
Første Del

123 § 30. Spænding som Del af det leddede System tillige af en Bøjning fra sin Egenvægt (for lodrette Stænger dog kun Træk eller Tryk). Ved meget store Dragere kan man blive nødt til at tage særligt Hensyn til denne Bøjning, saa man adderer Spændingerne herfra til de direkte Træk- eller Trykspændinger, men i Almindelighed regner man uden videre, som om Egen- vægten ligesom hele den øvrige Belastning kun virkede i Knudepunkterne. — Vægten af Brobane, Tagbeklædning o. 1. virker sædvanligvis kun i nogle af Knudepunkterne, enten kun i Hovedets eller kun i Fodens; Dragerens Egenvægt burde derimod egentlig fordeles paa alle Knudepunkterne, saa- ledes at man i et Knudepunkt anbragte den halve Vægt af de dér sammenstødende Stænger. Ved større Brodragere kan man ogsaa blive nødt til at tage Hensyn hertil og gør det saa summarisk paa den Maade, at man lader Halvdelen af selve Dragerens Egenvægt angribe i Hovedets, Halvdelen i Fodens Knudepunkter; Resten af den hvilende Belastning for- deler man i saa Fald ogsaa saavidt muligt overensstemmende med Virkeligheden. Men ved alle ikke særlig store Dragere er det nøjagtigt nok at tænke sig hele den hvilende Belast- ning angribende i de samme Knudepunkter som den bevæge- lige Belastning, hvorved Beregningen simplificeres en Del. I det følgende antages det derfor som Regel, at hele Belast- ningen virker enten kun »paa Hovedet« eller kun »paa Poden«, og de Knudepunkter, hvorpaa Belastningen antages virkende, ere i Figurerne fremhævede ved med sort fyldte Cirkler. I en- kelte Tilfælde kan der maaske være Anledning til at tænke sig, at en vis Brøkdel af hele den hvilende Belastning (g) virker paa Hovedet tø0), Resten paa Foden (gu). § 30. Farligste Belastning og Influenslinier for Klan g erne. I § 25 ved Omtalen af Ritters Methode til Spændingsbestemmelse have vi set, at Spændingerne O og U (Fig. 98, PI. 11) bestemmes ved: Efter vore Vedtægter angaaende Fortegnene ere Mc og Mj. altid positive, naar der tales om simpelt understøttede Bjælker med lodret Belastning, saa Hovedet i saadanne er altid trykket, Foden altid strakt. Endvidere ses af ovenstaaende Ligninger,