Teknisk Statik
Første Del

130 § 32. Spændingerne i Diagrammet maales efter den oprindelige Kraft- maalestok, lcm cv> kta-, Methoden er forøvrigt ikke særlig an- befalelsesværdig, da den kræver, at der tegnes ganske over- ordentlig nøjagtigt. b. Beregning. Man begynder med at beregne Momenterne. For ensformig Belastning findes Momenterne i Knudepunkterne ved (Lign. (8), § 10): 3/max = I 7 x x‘ , Mmin. = ±gxx‘, hvor X og x‘ ere Knudepunkternes Afstande fra Enderne af Drageren; for lige store Faglængder beregnes disse Størrelser hurtigst paa den ved Ligning (1) i § 8 angivne Maade, eller man benytter den i Slutningen af § 9 for indirekte Belastning angivne Beregning. Har man Brug for Momenterne i Punkter imellem de belastede Knudepunkter, benyttes (8a) i §10; dette er f. Ex. Tilfældet ved Beregning af Spændingerne i Foden i Fig. 98. For Hjultryksbelastning benyttes Methoderne i § 18 eller 19. Af Momenterne beregnes dernæst Spændingerne ved Form- lerne (2) i § 29 (Fig. 96, PI. 11): Om — ~ — i see OJm , r m j t i _ i i Mm — 1 Um + _ i ~f~ see vm. ‘ >n — 1 ' ‘m — 1 § 32. Farligste Belastning og Influenslinier for Gitterstængerne. Der lægges i Fig. 102 og 103, PI. 11, et Snit, som overskærer tre Stænger O, U og I); Spændingen I) kan da beregnes ved at tage Momenterne om Skæringspunktet S for O og U. Det skal undersøges, hvorledes Fortegnet for I) varierer med Belastningens Stilling. I Fig. 102 og 103 antages Bjælken kun belastet til højre for Snittet; til venstre for dette virker da kun den ene ydre Kraft A, og Ligevægten fordrer altsaa, at I) og A skulle dreje i modsatte Retninger om S. Heraf følger, at D i Fig. 102 er strakt, i Fig. 103 trykket, og man ser endvidere let, at dette bliver ved at gælde, hvor Skæringspunktet S end er beliggende, naar det blot ikke kommer ind mellem A og I). Under den Forudsætning vil altsaa en Gitterstang, hvis øverste (nederste) Endepunkt ligger til venstre for Snittet, blive strakt (trykket) af en hvilkensomhelst Belastning til højre for Snittet. — I Fig.