Teknisk Statik
Første Del

131 § 32. 104, Pl. 12, er Drageren kun tænkt belastet til venstre for Snittet (den i Figuren viste Kraft Pm tænkes foreløbig borte). Naar det gælder om at bestemme D’s Fortegn, vil det da være simplest at betragte den til højre for Snittet liggende Del af Drageren, idet man her kun har den ene ydre Kraft B. For at der kan være Ligevægt, maa D og B dreje i modsat Retning S, hvoraf følger, at D i Figuren bliver trykket, medens den derimod vilde være bleven strakt, hvis den havde haft sit øverste Endepunkt liggende til højre for Snittet. Dette Resultat vedbliver ligeledes at være rigtigt, hvor S end er be- liggende, naar det blot ikke kommer ind mellem; D og B. For Belastning til venstre for Snittet kan der altsaa opstilles en lignende Regel som ovenfor, men begge kunne de sammen- fattes i følgende: en Gitterstang strækkes ved Belastning paa den Side af Snittet, hvortil Stangens nederste Endepunkt hører, °9 trykkes ved Belastning paa den modsatte Side; det forud- sættes herved, at Stangen kan over skær es med et Snit, der kun træffer to andre Stænger, og at disses Skæringspunkt S ikke falder ind mellem Understøtningerne (de tre overskaarne Stænger maa altsaa heller ikke skære hinanden i samme Punkt). Reglen erindres let, idet man forestiller sig Belastningen vir- kende i den nederste Ende af en foroven fastgjort Stang. Under de nævnte Forudsætninger, der som Regel ville være opfyldte for simpelt understøttede Brodragere, faar derfor en Gitterstang største Trækspænding ved saa stærk Belastning som muligt paa den Side af Snittet, hvortil Stangens nederste Endepunkt hører, saa svag Belastning som muligt paa den an- den Side; omvendt for største Trykspænding. Derimod vil en Gitterstang, for hvilken Skæringspunktet S ligger inde mellem Understøtningerne, faa samme Slags Spænding for en hvilkensomhelst Belastning. I Fig. 105, PI. 12, over- beviser man sig let om, at Stangen D, hvortil svarer Skærings- punktet S, altid vil blive strakt, Stangen altid trykket, enten Belastningen virker paa den ene eller den anden Side af Snittet. Saadanne Stænger faa derfor deres største Spæn- ding ved Totalbelastning ligesom Hoved og Fod. Et Exempel herpaa er Stangen P H i Fig. 86a, PI. 9. Naar Skærings- punktet S netop falder paa en af Understøtningsvertikalerne, hvilket f. Ex. er Tilfældet for alle Gitterstængerne i Fig. 85a, PI. 9, og for KL og L M i Fig. 86a, PI. 9, har man et 9*