Teknisk Statik
Første Del

132 § 32. Grænsetilfælde, hvor det for saa vidt er ligegyldigt, hvilken af Reglerne man anvender; en hvilkensomhelst Belastning paa den ene Side af Snittet giver her Spændingen Nul, saa Spændingen kan ikke skifte Fortegn. Største Spænding frem- kommer i saa Fald ved Totalbelastning eller ved Belastning paa den anden Side af Snittet; det er ligegyldigt, hvilken Udtryksform man vælger. Ved de ovenfor gjorte Forudsætninger udelukkedes ogsaa en Stang som Dm i Fig. 104, PI. 12. Det eneste Snit, der kun overskærer den og to andre Stænger, er det i Figuren viste, der skærer Knudepunktet m løs; Spændingen i Dm maa altsaa bestemmes ved Kraftpolygonen for dette Knude- punkt. I Fig. 104a er denne tegnet under den Forudsætning, at der ingen ydre Kræfter angriber i Knudepunktet; da Hovedet altid er trykket, vil Dm i saa Fald altid blive strakt, naar Om og O,n+i danne en udadgaaende Vinkel med hinanden. I Fig. 104/) ses Kraftpolygonen, naar der virker en Kraft Pm i zn; her findes et Tryk i Dm (naar Pm er stor nok). Som For- holdene ere i Fig. 104, vil l)m faa sit største Træk, naar Pm er saa lille som mulig og Om samtidig saa stor som mulig. Hvis Belastningen virker paa Foden, er Pm altid Nul, og største Træk i Dm faas da for Totalbelastning; hvis Belast- ningen virker paa Hovedet, kan man ikke angive nogen be- stemt Regel for alle Tilfælde, men Sagen klares let ved et simpelt Ræsonnement ved Hjælp af Kraftpolygonen. Vil man endelig have nøjagtig Oplysning om farligste Belastning, faas den lettest ved Influenslinien for Dm, hvorom nedenfor (Opg. 14). Naar Om og Om+1 falde i hinandens Forlængelse, ei l)m = () for Pm = 0, og største Værdi af Dm faas ved største Knude- punktsbelastning. Vi vende nu tilbage til det almindeligste Tilfælde, at det til Gitterstangen svarende Skæringspunkt 5 for Hoved og Fod ligger udenfor Understøtningerne. Snittet, der overskærer de tre Stænger, passerer jo mellem to belastede Knudepunkter, og hvor mellem disse det lægges, er ganske ligegyldigt. Naar der ovenfor har været talt om Belastning til venstre eller til højre for Snittet, skal det derfor forstaas som: til venstre eller til højre for det »Fag«, hvori Snittet ligger. Ved Fagene i en Gitterbjælke forstaar man de Strækninger, der ligge mellem to paa hinanden følgende belastede Knudepunkter, og en