Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gitterstang siges at høre til det Fag, der begrænses af de to
Knudepunkter, hvorimellem det omtalte Snit passerer. Ved
Reglen ovenfor har man altsaa kun faaet noget at vide om
Virkningen af en Belastning udenfor det Fag, hvortil Gitter-
stangen hører; det skal nu undersøges, hvilken Virkning en
Belastning inde i selve Faget har.
I Fig. 106, PI. 12, betragtes Stangen I) i Faget 1\ T2-, Be-
lastningen antages virkende paa Foden. En Kraft P mellem
7\ og T2 virker ikke direkte paa Gitterdrageren, dens Virkning
overføres ved en secundær Bjælke til de to nævnte Knude-
punkter, saaledes at Trykkene paa disse blive Pi og P2. Efter
Keglen ovenfor giver Pi Træk i D, P2 Tryk. Der maa nu
aabenbart kunne findes en saadan Stilling af P, at Virknin-
gerne af Pi og P2 ophæve hinanden, saa Spændingen I) bliver
Nul. Saa snart P befinder sig til venstre for dette Nulpunkt,
faar Px Overvægten, saa I) bliver strakt; omvendt, naar P be-
finder sig til højre for Nulpunktet. Dette Nulpunkt lindes
saaledes: naar Belastningen (som i Fig. 106) virker paa Foden,
forlænges den af Snittet trufne Stang i Hovedet til Skæring med
Pnderstøtningsvertikalerne i A' og B‘; Nulpunktet ligger da i
den lodrette Linie gennem Skæringspunktet for Linierne A' 1i og
T2. (Hvis Belastningen virker paa Hovedet, skal man for-
længe Stangen U til Skæring med Understøtningsvertikalerne
og forbinde disse Skæringspunkter med de Knudepunkter i
Hovedet, som i saa Fald begrænse Faget). For at indse Rig-
tigheden heraf begynder man med at bestemme Størrelserne
of Trykkene Pi og P2 (Reaktionerne for den secundære Bjælke
Ti T2) og af Reaktionerne A og B. Dette kan som bekendt
udføres ved Hjælp af en Tovpolygon, og man kan f. Ex. lade
de allerede tegnede Linier A‘ og B‘ T2 danne denne Tov-
polygon; den tilsvarende Kraftpolygon er tegnet længst til
højre i Figuren, idet Polen er bestemt ved at trække Linier
gennem P’s Endepunkter, parallele med A' I\ og B' T2. Pi og
bestemmes nu ved en Straale i Kraftpolygonen parallel med
Slutlinien U, A og B ved en Straale i Kraftpolygonen parallel
med A1 B‘. Naar man tænker sig P borte, skulle de fire
Kræfter, Px, P2, A og B, holde hinanden i Ligevægt, og den
lukkede Tovpolygon, der viser, at dette er Tilfældet, er A' 7\
Tz B‘ A'. Kræfterne A og Pi til venstre for Snittet kunne ved
Hjælp af denne Tovpolygon sammensættes til en Resultant,