Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
§ 32.
der gaar gennem Skæringspunktet S for Tovpolygonsiden før
A og efter Pb men da dette Punkt er det samme som Skæ-
ringspunktet S for O og U, bliver Spændingen i I) Nul, hvad
der skulde bevises.
Den ovenfor givne Regel angaaende farligste Belastning
for en Gitterstang kan nu præciseres saaledes: største Træk-
spænding faas ved saa stærk Belastning som mulig paa Stræk-
ningen fra Nulpunktet for vedkommende Stang til den Ende af
Drageren, der ligger paa samme Side af Snittet som Stangens
nedersle Endepunkt, og samtidig saa svag Belastning som mu-
lig paa den anden Side af Nulpunktet, største Trykspænding
ved den omvendte Belastning. De her udviklede Regler gælde
ligesaa godt for Vertikaler som for Diagonaler.
Til hver Gitterstang svarer der et Nulpunkt, der konstru-
eres, som ovenfor beskrevet; selv om flere Gitlerstænger høre
til samme Fag, ville deres Nulpunkter som Regel ikke falde
sammen. I Forbindelse hermed gøres opmærksom paa, hvor-
ledes Konstruktionen af Nulpunktet skal udføres for en Git-
terstang som D i Fig. 107, PI. 12, hvor Belastningen virker
paa Hovedet, men dog kun overføres til enkelte af Hovedets
Knudepunkter (de i Figuren ved Cirkler fremhævede).* *) Man
forlænger da som ovenfor den af Snittet trufne Stang i Foden
til Skæring med Understøtningsvertikalerne i A‘ og Bf men
desuden forlænges den overskaarne Stang i Hovedet til Skæring
(i Tx og T2) med Vertikalerne gennem de nærmeste belastede
Knudepunkter; A' Tx og B‘ T2 skære da ligesom tidligere hin-
anden i den lodrette Linie gennem Nulpunktet. Beviset kan
føres ganske som ovenfor.
Om alt det udviklede give ogsaa Influenslinierne Oplys-
ning. For at bestemme disse lader man en Kraft 1 bevæge
sig hen over Bjælken. I Fig. 108, PI. 12, befinder Kraften 1
sig til højre for Snittet, der overskærer den betragtede Stang
D, og i Afstanden £ fra B. Til venstre for Snittet virker da
kun Reaktionen ^ = 1-—, og ved at tage Momenterne med
Hensyn til Skæringspunktet 5 for Hoved og Fod findes med
Figurens Betegnelser:
D = ■ 7 • . (8)-
*) Zeitschr. d. Oesterr. Ing.-u. Arch.-Ver. 1895, S. 177.