Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
§ 33.
frembringer største Tryk i D og største Træk i D{. Dette
sidste findes ved at opløse A efter Dx og en Hjælpelinie Li,
hvis Retning d{ b bestemmes ved ody^LCb, idet Snittet nu
skærer O\,DX og U\ ogsaa denne Opløsning er vist i Fig. 112/?.
Man maa lægge Mærke til, at Retningen af Hjælpelinierne
L og Li findes paa den angivne Maade, selv om Belastningen
virker paa Hovedet (men i saa Fald vilde I) og Dl ikke høre
til samme Fag, og Reaktionen A vilde følgelig ikke have
samme Værdi for de to Stænger). Konstruktionen af Hjælpe-
linien L’s Retning beror paa rent geometriske Egenskaber, saa
den er ganske uafhængig af Belastningens Virkemaade o. 1.
Man kunde lige saa godt for at finde Retningen L for Diago-
nalen I) have forlænget O til Skæring med A og gennem Skæ-
ringspunktet have trukket en Parallel med U til Skæring med
/); man maatte saa blot i Stedet for Punktet b sætte Skærings-
punktet for 0 og en lodret Linie gennem 7)’s nederste Ende-
punkt. I Fig. 113 og 114, PI. 12, ses Konstruktionen af Ret-
ningen d b for Diagonalen I) udført paa de to nævnte forskel-
lige Maader. Den almindelige Regel er: man forlænger den
overskaarne Stang i Foden (Hovedet) til Skæring med A i o og
trækker gennem o en Parallel med den af Snittet trufne Stang
i Hovedet (Foden) til Skæring med Diagonalen i d\ endvidere
trækkes en lodret Linie gennem Diagonalens øverste (nederste)
Endepunkt; denne skærer Foden (Hovedet) i b, og Forbindelses-
linien d b er da den søgte Retning. Konstruktionen simplificeres
overordentlig, hvis en af Flangerne er retlinet, idet Punktet o
i saa Fald bliver det samme for alle Gitterstængerne.
Den angivne Konstruktion kan ikke anvendes for Verti-
kalerne, hvis saadanne forekomme. Man kan imidlertid let
udlede Spændingen i en Vertikal af Spændingen i den Diago-
nal, som støder sammen med Vertikalen i et ubelastet Knude-
punkt. I Fig. 113a virker Belastningen paa Foden, og Gitter-
stængerne V og D støde sammen i det ubelastede Knudepunkt
a. Retningen d b for D er konstrueret som ovenfor vist, og i
Fig. 113fr er Spændingen D funden paa de samme to Maader
som i Fig. 112/?. Man kan nu let i Fig. 113fr konstruere
Kraftpolygonen for Knudepunktet a; man har allerede /) og
Oi og skal altsaa blot trække O parallel med Stangen 0 i
Fig. 113a; derved er V bestemt. Men hvis man nu i Fig. 113a
trækker ov^O til Skæring med V i v, ses det let, at v d