Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
146 § 33. frembringer største Tryk i D og største Træk i D{. Dette sidste findes ved at opløse A efter Dx og en Hjælpelinie Li, hvis Retning d{ b bestemmes ved ody^LCb, idet Snittet nu skærer O\,DX og U\ ogsaa denne Opløsning er vist i Fig. 112/?. Man maa lægge Mærke til, at Retningen af Hjælpelinierne L og Li findes paa den angivne Maade, selv om Belastningen virker paa Hovedet (men i saa Fald vilde I) og Dl ikke høre til samme Fag, og Reaktionen A vilde følgelig ikke have samme Værdi for de to Stænger). Konstruktionen af Hjælpe- linien L’s Retning beror paa rent geometriske Egenskaber, saa den er ganske uafhængig af Belastningens Virkemaade o. 1. Man kunde lige saa godt for at finde Retningen L for Diago- nalen I) have forlænget O til Skæring med A og gennem Skæ- ringspunktet have trukket en Parallel med U til Skæring med /); man maatte saa blot i Stedet for Punktet b sætte Skærings- punktet for 0 og en lodret Linie gennem 7)’s nederste Ende- punkt. I Fig. 113 og 114, PI. 12, ses Konstruktionen af Ret- ningen d b for Diagonalen I) udført paa de to nævnte forskel- lige Maader. Den almindelige Regel er: man forlænger den overskaarne Stang i Foden (Hovedet) til Skæring med A i o og trækker gennem o en Parallel med den af Snittet trufne Stang i Hovedet (Foden) til Skæring med Diagonalen i d\ endvidere trækkes en lodret Linie gennem Diagonalens øverste (nederste) Endepunkt; denne skærer Foden (Hovedet) i b, og Forbindelses- linien d b er da den søgte Retning. Konstruktionen simplificeres overordentlig, hvis en af Flangerne er retlinet, idet Punktet o i saa Fald bliver det samme for alle Gitterstængerne. Den angivne Konstruktion kan ikke anvendes for Verti- kalerne, hvis saadanne forekomme. Man kan imidlertid let udlede Spændingen i en Vertikal af Spændingen i den Diago- nal, som støder sammen med Vertikalen i et ubelastet Knude- punkt. I Fig. 113a virker Belastningen paa Foden, og Gitter- stængerne V og D støde sammen i det ubelastede Knudepunkt a. Retningen d b for D er konstrueret som ovenfor vist, og i Fig. 113fr er Spændingen D funden paa de samme to Maader som i Fig. 112/?. Man kan nu let i Fig. 113fr konstruere Kraftpolygonen for Knudepunktet a; man har allerede /) og Oi og skal altsaa blot trække O parallel med Stangen 0 i Fig. 113a; derved er V bestemt. Men hvis man nu i Fig. 113a trækker ov^O til Skæring med V i v, ses det let, at v d