Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
 185 § 35. med ff); dens Axe er A' B‘. For Simpelheds Skyld regnes blot med Grundstillinger, og 1ste Axetryk er derfor ligesom tidligere forøget til 14ts. Dernæst er tegnet den stærkt optrukne aftrappede A-Polygon, og af den er udledet den ved Skravering fremhævede, savtakkede Polygon (sammenlign § 33, c, Fig. 116, PI. 13), hvis Ordinater angive Størrelserne M.nk fra den bevægelige Belastning (i Forholdet lcm ce 50ts). Under Axen A' B‘ er endelig afsat den hvilende Belastnings Bidrag til Stør- relserne M:nk, hvilke ere fremstillede som Ordinater til en Parabel gennem A‘ og B‘ og med Pilhøjde IgP 1 2,56.70a _ts n Å. 3.3 der afsættes efter Maalestokken 1cm-cv> 50tB-. Ordinaterne mel- lem den savtakkede Polygon og Parablen ere nu afsatte i Dragernettet, Fig. 136, ud fra de ubelastede (Hovedets) Knude- punkter, de (skraverede) Zimmermann’ske Kraftpolygoner teg- nede og de punkterede Linier til Bestemmelse af Vertikal- spændingerne (sammenlign Fig. 93, PI. 11) tilføjede. Maale- stokken for Spændingerne er: lem co 3-50 = 150ts. — Ende- punkterne af de Størrelser M: n k, der ere afsatte ud fra Hovedets Knudepunkter, ere mærkede med Bogstavet b. Trods den i Forhold til Planernes Størrelse store Maale- stok, der er anvendt i Fig. 136, er Maalestokken for Spæn- dingerne dog meget lille, langt mindre end i Fig. 123 og 128, der dog tage mindre Plads op. For at opnaa en for Praxis passende Nøjagtighed maatte man, som Forholdene ere i dette Exempel, mindst tegne Fig. 136 i Længdemaalestokken 1: 20 — 1:25, altsaa 8—10 Gange saa stor. Derved blive imidler- tid Ordinaterne i A-Polygonen i Fig. 135 let saa store, at man slet ikke kan faa Plads til dem, saa hvis man vil an- vende Zimmermann’s Methode, bliver man meget ofte nødt til at finde Størrelserne M: k for Gitterstængerne ved Beregning, i alt Fald delvis. Dette er forøvrigt lige saa hurtigt; man konstruerer eller beregner de Reaktioner A, der svare til far- ligste Togstilling for hvert Fag, og beregner dernæst Stør- relserne M:k, f. Ex. for Punktet m'. . Xm . Mgt m . AT + “T”’ naar k er konstant, vil xm være et Multiplum af k, saa