Teknisk Statik
Første Del

 185 § 35. med ff); dens Axe er A' B‘. For Simpelheds Skyld regnes blot med Grundstillinger, og 1ste Axetryk er derfor ligesom tidligere forøget til 14ts. Dernæst er tegnet den stærkt optrukne aftrappede A-Polygon, og af den er udledet den ved Skravering fremhævede, savtakkede Polygon (sammenlign § 33, c, Fig. 116, PI. 13), hvis Ordinater angive Størrelserne M.nk fra den bevægelige Belastning (i Forholdet lcm ce 50ts). Under Axen A' B‘ er endelig afsat den hvilende Belastnings Bidrag til Stør- relserne M:nk, hvilke ere fremstillede som Ordinater til en Parabel gennem A‘ og B‘ og med Pilhøjde IgP 1 2,56.70a _ts n Å. 3.3 der afsættes efter Maalestokken 1cm-cv> 50tB-. Ordinaterne mel- lem den savtakkede Polygon og Parablen ere nu afsatte i Dragernettet, Fig. 136, ud fra de ubelastede (Hovedets) Knude- punkter, de (skraverede) Zimmermann’ske Kraftpolygoner teg- nede og de punkterede Linier til Bestemmelse af Vertikal- spændingerne (sammenlign Fig. 93, PI. 11) tilføjede. Maale- stokken for Spændingerne er: lem co 3-50 = 150ts. — Ende- punkterne af de Størrelser M: n k, der ere afsatte ud fra Hovedets Knudepunkter, ere mærkede med Bogstavet b. Trods den i Forhold til Planernes Størrelse store Maale- stok, der er anvendt i Fig. 136, er Maalestokken for Spæn- dingerne dog meget lille, langt mindre end i Fig. 123 og 128, der dog tage mindre Plads op. For at opnaa en for Praxis passende Nøjagtighed maatte man, som Forholdene ere i dette Exempel, mindst tegne Fig. 136 i Længdemaalestokken 1: 20 — 1:25, altsaa 8—10 Gange saa stor. Derved blive imidler- tid Ordinaterne i A-Polygonen i Fig. 135 let saa store, at man slet ikke kan faa Plads til dem, saa hvis man vil an- vende Zimmermann’s Methode, bliver man meget ofte nødt til at finde Størrelserne M: k for Gitterstængerne ved Beregning, i alt Fald delvis. Dette er forøvrigt lige saa hurtigt; man konstruerer eller beregner de Reaktioner A, der svare til far- ligste Togstilling for hvert Fag, og beregner dernæst Stør- relserne M:k, f. Ex. for Punktet m'. . Xm . Mgt m . AT + “T”’ naar k er konstant, vil xm være et Multiplum af k, saa