Teknisk Statik
Første Del

193 § 36. Af disse er kun —25.7t8 en virkelig Minimumsspænding; min.Vå og min.Vg ere de samme som min.V6 og min.V6. En højere Grænse for største Træk i Vertikalerne V7-V10 faas ved Tilnærmelsesformlen (23a) i § 34; det heri indgaaende max. Mm : hm er beregnet ovenfor (under Hoved og Fod); man finder: max. V7 ■ 457 =+ 14.9t8-> max. V8 =+^ .452=+14.8c\ 1 «7 JL tz max.V9 =+jg • 434 =+ 14.2“, max. Vl0 .404=+13.2ts•. En Tabel over de absolute Maximums- og Minimumsspæn- dinger i Vertikaler og Diagonaler i de 6 midterste Fag kan nu sammenstilles ganske som ovenfor under 1). § 36. Parallel d ragere. Vi gaa nu over til at betragte de forskellige specielle Former af simpelt understøttede Gitter- dragere, som anvendes. Det er i Almindelighed Formen jaf Hoved og Fod, som her vil være bestemmende; Gitterstæn- gerne kunne ganske vist ogsaa anbringes paa forskellig Maade, men i dette Afsnit holde vi os alene til simple Trekantsystemer, og der er da i det væsentlige kun Spørgsmaal om at danne Gitteret enten af lutter Diagonaler eller afvexlende af Diago- naler og Vertikaler. Vi begynde med den simpleste Drager- form, Paralleldrageren, hvor Hoved og Fod ere retlinede og parallele, Højden altsaa konstant Paralleldragere forekomme navnlig i de tre i Fig 137-39, PI. 13, viste Skikkelser. I Fig. 137 (System Pratt), hvor Dia- gonalerne falde mod Midten, ere Diagonalerne overvejende strakte, Vertikalerne trykkede (for den hvilende Belastning alene gælder dette ubetinget), i Fig. 138 (System Hoive) er For- holdet lige omvendt, og i Fig. 139 (System Warren) ere de mod Midten faldende Diagonaler overvejende strakte, de mod Midten stigende trykkede. De punkterede Stænger ere spæn- dingsløse ved lodret Belastning; i Fig. 138 og 139 kunne de uden videre udelades — og i Nord-Amerika f. Ex. gøres dette næsten altid; — i Fig. 137 kan den punkterede Stang i Foden ganske vist ikke udelades, men man kan undgaa at faa over- flødige Stænger ved at lade Drageren ende som vist i Fig. 140, PI. 13. I Fig. 139 bliver Afstanden mellem Knudepunkterne let temmelig stor; dette kan der bødes paa ved som i Fig. 141, 13