Teknisk Statik
Første Del

194 § 36. Pl. 13, at indskyde nogle lodrette Stænger. Da det i Almin delighed kun er Afstanden mellem de belastede Knudepunkter, det undertiden kan have Betydning at formindske, vil det være de i Fig. 141 fuldt optrukne Vertikaler, man skal tilføje, naar Belastningen virker paa Foden, de punkterede, naar Be- lastningen virker paa Hovedet; det er sjældent, man tilføjer baade de optrukne og de punkterede Stænger. — Ved et ulige Fagantal maa man for Udseendets Skyld i Fig. 137 og 138 anbringe krydsende Diagonaler i det midterste Fag. Hvis man bruger Kontradiagonaler, influerer den nævnte Omstæn- dighed ikke paa Beregningen, men hvis Diagonalerne gøres stive, bliver det midterste Fag i Virkeligheden statisk ubestemt. Her ville vi imidlertid simpelt hen regne, som om kun den ene Diagonal fandtes. Dragerformen i Fig. 138 anvendes saa godt som aldrig i rene Jærnkonstruktioner. Hoved og Fod. Spændingen i en Stang her bestemmes ved blot at dividere Momentet i det lige over for Stangen lig- gende Knudepunkt med Dragerhøjden h. Man begynder der- for med at konstruere eller beregne Maximuinsmomenterne i alle de belastede Knudepunkter. For Dragerformerne i Fig. 137, 138, 141, hvor de belastede og de ubelastede Knudepunkter ligge i de samme lodrette Linier, er det ligegyldigt, om Belast- ningen virker paa Hovedet eller Foden. For det almindelige Pratt-Gitter faas (Fig. 142, PI. 13): max. Mm max. max. Om =--------r---max. Um = --------_(27). n n ' til Beregning af Spændingerne. Har man fundet Moment- kurven ved Tegning, kan man i den uden videre maale Spæn- dingernes Størrelse, idet man lader den konstante Devisor /? indgaa i Maalestoksforholdet. I Fig. 142 er Maximumsmo- mentkurven punkteret nedenunder Dragernettet og Spændin- gerne i Hoved og Fod fremstillede ved de aftrappede Linier; det vandrette Trin, hvis Ordinat angiver Om, er trukket gen- nem det Punkt af Momentkurven, der ligger lodret under Mo- mentcentret m for Stangen ()m o. s. v. Antages Momenterne konstruerede ved en Tovpolygon med Poldistance H og Kraft- maalestok lcm oø kia, bliver Momentmaalestokken lcxn oo k m , II og Spændingerne skulle maales i Forholdet lcmoo,ktB. Den