Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
195
§ 36.
aftrappede Linie for Spændingerne i Hovedet ligger helt
udenfor Momentkurven, den for Foden helt indenfor. — For
Drageren i Fig. 139 ere Flange-Spændingerne derimod afhæn-
gige af, hvor Belastningen virker. Man har (Fig. 143, PI. 17):
max. TT max.
max. 0m-i =----------ft----, max. Um =-----; (27a).
men naar Belastningen, som i Figuren antaget, virker paa
Foden, maa man ved Bestemmelsen af max. Mm tage Hensyn
til, at m ligger mellem to belastede Knudepunkter (indirekte
Belastning); dette gøres dog altid nøjagtig nok ved at regne
Momentkurven retlinet mellem to belastede Knudepunkter (for
ensformig Belastning er dette exact, for Hjultryksbelastning en
tilstrækkelig god Tilnærmelse, se § 11, Slutningen). I Fig. 143
er Momentkurven tegnet op paa den Maade og de aftrappede
Linier, der angive Spændingerne, lagte ind, for Hovedet til
venstre, for Foden til højre. For ensformig Belastning kunne
de største Flangespændinger naturligvis ogsaa findes ved et
Diagram. — Minimumsspændingerne udledes paa samme Maade
af den hvilende Belastnings Momenter eller ved et Diagram,
men man har i Almindelighed ikke videre Brug for dem.
Diagonalerne. I Fig. 144a og b, PI. 17, er der lagt et lod-
ret Snit, der overskærer en Diagonal D samt en Stang i Hoved
og Fod. Resultanten af alle ydre Kræfter til venstre for Snit-
tet er Transversalkraften Q i det Fag, hvortil D hører: Q reg-
nes som sædvanlig positiv nedad. Ved nu at projicere alle
Kræfter til venstre for Snittet paa en lodret Linie faas for en
fra venstie til højre faldende Diagonal (Fig. 144«):
D sin ep -|- Q = 0, altsaa D sin (p = — Q, (28).
og for en fra højre til venstre faldende Diagonal (Fig. 144/?):
D sin cp — Q — 0, altsaa D sin cp — -f- Q. (28a).
Heraf ses for det første, at Diagonalspændingen er uafhængig
af, hvor Belastningen virker, da Q nemlig er uafhængig heraf.
Endvidere er den lodrette Komposant af Diagonalspændingen
altid numerisk lig Transversalkraften i Faget og ganske uafhæn-
gig af Transversalkraftens Beliggenhed; for at finde største og
mindste Diagonalspænding behøver man altsaa blot at be-
stemme største og mindste Transversalkraft. Endelig kan
man ved de opstillede Ligninger finde Spændingens Fortegn.
13*