Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
195 § 36. aftrappede Linie for Spændingerne i Hovedet ligger helt udenfor Momentkurven, den for Foden helt indenfor. — For Drageren i Fig. 139 ere Flange-Spændingerne derimod afhæn- gige af, hvor Belastningen virker. Man har (Fig. 143, PI. 17): max. TT max. max. 0m-i =----------ft----, max. Um =-----; (27a). men naar Belastningen, som i Figuren antaget, virker paa Foden, maa man ved Bestemmelsen af max. Mm tage Hensyn til, at m ligger mellem to belastede Knudepunkter (indirekte Belastning); dette gøres dog altid nøjagtig nok ved at regne Momentkurven retlinet mellem to belastede Knudepunkter (for ensformig Belastning er dette exact, for Hjultryksbelastning en tilstrækkelig god Tilnærmelse, se § 11, Slutningen). I Fig. 143 er Momentkurven tegnet op paa den Maade og de aftrappede Linier, der angive Spændingerne, lagte ind, for Hovedet til venstre, for Foden til højre. For ensformig Belastning kunne de største Flangespændinger naturligvis ogsaa findes ved et Diagram. — Minimumsspændingerne udledes paa samme Maade af den hvilende Belastnings Momenter eller ved et Diagram, men man har i Almindelighed ikke videre Brug for dem. Diagonalerne. I Fig. 144a og b, PI. 17, er der lagt et lod- ret Snit, der overskærer en Diagonal D samt en Stang i Hoved og Fod. Resultanten af alle ydre Kræfter til venstre for Snit- tet er Transversalkraften Q i det Fag, hvortil D hører: Q reg- nes som sædvanlig positiv nedad. Ved nu at projicere alle Kræfter til venstre for Snittet paa en lodret Linie faas for en fra venstie til højre faldende Diagonal (Fig. 144«): D sin ep -|- Q = 0, altsaa D sin (p = — Q, (28). og for en fra højre til venstre faldende Diagonal (Fig. 144/?): D sin cp — Q — 0, altsaa D sin cp — -f- Q. (28a). Heraf ses for det første, at Diagonalspændingen er uafhængig af, hvor Belastningen virker, da Q nemlig er uafhængig heraf. Endvidere er den lodrette Komposant af Diagonalspændingen altid numerisk lig Transversalkraften i Faget og ganske uafhæn- gig af Transversalkraftens Beliggenhed; for at finde største og mindste Diagonalspænding behøver man altsaa blot at be- stemme største og mindste Transversalkraft. Endelig kan man ved de opstillede Ligninger finde Spændingens Fortegn. 13*