Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
§ 36.
ved Benyttelse af den bekendte Regel, at den bevægelige Be-
lastning giver Træk i en Gitterstang, hvis dennes nederste
Endepunkt ligger paa den belastede Side af Snittet. I Fig.
143 er den Retning, hvori den bevægelige Belastning rykker
frem, angivet ved Pile. — I Almindelighed behøver man kun
at lade Belastningen rykke ind fra én af Siderne og tegne den
tilsvarende ene Fremstilling af Q; ved Hjælp af Symmetrien,
som næsten altid findes, kan man nøjes med den.
For Vertikalerne faas, naar de tilstødende Diagonaler /aide
fra venstre til højre, ifølge Fig. 145a, PI. 17:
_ V_|_Q = 0, V= + Q-, (29)
og naar de tilstødende Diagonaler falde fra højre til venstre,
(Fig. 145fc):
V4-()=0, V= — Q. (2Qa).
Ved lignende Betragtninger som ovenfor følger det heraf,
at paa Strækningerne AC og Ci B (Fig- 143) blive Vertikalerne
altid trykkede, hvis Diagonalerne falde mod Midten, altid strakte,
hvis Diagonalerne stige mod Midten; paa det midterste Stykke
C Ci kunne Vertikalspændingerne derimod skifte Fortegn. End-
videre er Vertikalspændingen numerisk lig Transversalkraften,
men ganske uafhængig af ()’s Beliggenhed; Spændingerne V
kunne altsaa uden videre maales i Transversal kraftkurven.
Derimod er det her ikke ligegyldigt, om Belastningen virker
paa Hoved eller Fod; eftersom det ene eller det andet er Tib
fældet, hører Vertikalen nemlig til forskellige Fag, saa Q faar
forskellige Værdier. I Fig. 145a hører V til Faget m - (m-j-1'),
hvis Belastningen virker paa Foden, til Faget (m — 1) - m,
hvis Belastningen virker paa Hovedet; i Fig. 145/? er det om-
vendt. Man kan ogsaa udtrykke det saaledes, at en Vertikal
skal regnes til samme Fag som den Diagonal, med hvilken den
støder sammen i et nbelastet Knudepunkt, og saadanne to Stæn-
ger have Spændinger med samme lodrette Komposant.
Vi have nu set, at man kan bestemme Gitterstængernes
Spændinger, naar man blot kender Størrelsen af 1 ransversai-
kraften, medens dens Beliggenhed er ligegyldig. Dette er
noget særligt for Paralleldrageren; hvis man vil benytte 1 rans-
versalkraften til Bestemmelse af Gitterstængernes Spændinger
i krumlinede Dragere (Culmann’s Methode), maa man kende
Beliggenheden af Q for at kunne foretage Opløsningen. Dette