Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
197 § 36. ved Benyttelse af den bekendte Regel, at den bevægelige Be- lastning giver Træk i en Gitterstang, hvis dennes nederste Endepunkt ligger paa den belastede Side af Snittet. I Fig. 143 er den Retning, hvori den bevægelige Belastning rykker frem, angivet ved Pile. — I Almindelighed behøver man kun at lade Belastningen rykke ind fra én af Siderne og tegne den tilsvarende ene Fremstilling af Q; ved Hjælp af Symmetrien, som næsten altid findes, kan man nøjes med den. For Vertikalerne faas, naar de tilstødende Diagonaler /aide fra venstre til højre, ifølge Fig. 145a, PI. 17: _ V_|_Q = 0, V= + Q-, (29) og naar de tilstødende Diagonaler falde fra højre til venstre, (Fig. 145fc): V4-()=0, V= — Q. (2Qa). Ved lignende Betragtninger som ovenfor følger det heraf, at paa Strækningerne AC og Ci B (Fig- 143) blive Vertikalerne altid trykkede, hvis Diagonalerne falde mod Midten, altid strakte, hvis Diagonalerne stige mod Midten; paa det midterste Stykke C Ci kunne Vertikalspændingerne derimod skifte Fortegn. End- videre er Vertikalspændingen numerisk lig Transversalkraften, men ganske uafhængig af ()’s Beliggenhed; Spændingerne V kunne altsaa uden videre maales i Transversal kraftkurven. Derimod er det her ikke ligegyldigt, om Belastningen virker paa Hoved eller Fod; eftersom det ene eller det andet er Tib fældet, hører Vertikalen nemlig til forskellige Fag, saa Q faar forskellige Værdier. I Fig. 145a hører V til Faget m - (m-j-1'), hvis Belastningen virker paa Foden, til Faget (m — 1) - m, hvis Belastningen virker paa Hovedet; i Fig. 145/? er det om- vendt. Man kan ogsaa udtrykke det saaledes, at en Vertikal skal regnes til samme Fag som den Diagonal, med hvilken den støder sammen i et nbelastet Knudepunkt, og saadanne to Stæn- ger have Spændinger med samme lodrette Komposant. Vi have nu set, at man kan bestemme Gitterstængernes Spændinger, naar man blot kender Størrelsen af 1 ransversai- kraften, medens dens Beliggenhed er ligegyldig. Dette er noget særligt for Paralleldrageren; hvis man vil benytte 1 rans- versalkraften til Bestemmelse af Gitterstængernes Spændinger i krumlinede Dragere (Culmann’s Methode), maa man kende Beliggenheden af Q for at kunne foretage Opløsningen. Dette