Teknisk Statik
Første Del

198 § 36. var Grunden til, at man ved Anvendelse af Culmann’s Methode for vilkaarlig formede Dragere maatte bestemme Spændingerne fra den hvilende og den bevægelige Belastning hver for sig, og det medførte ligeledes, at Fremgangsmaaden blev noget be- sværligere, naar Grundstillingen ikke var den farligste. Her kan man derimod behandle den hvilende og bevægelige Be- lastning under ét, og naar man først har bestemt Størrelsen af Q, udledes Spændingen heraf paa samme Maade, enten Grundstillingen er den farligste eller ikke. Naar den bevægelige Belastning er ensformig fordelt, kan man derfor godt lade den rykke frem lige til Fagets Nul- punkt og anvende den i Fig. 57, PI. 6, viste Konstruktion baade af Nulpunktet og Transversalkraften. Nulpunkterne for Gitterstængerne i samme Fag falde begge sammen med Nul- punktet for Fagets Transversalkraft. Men forøvrigt kan man ogsaa her meget godt nøjes med den sædvanlige Tilnærmelse, at regne med fulde Knudepunktsbelastninger, og altsaa anvende Konstruktionen i Fig. 58, PI. 6. — Vil man beregne Trans- versalkræfterne, haves hertil: max Q = ()7 —max. Qp , min. Q = Qg 4- min. Qp, (30) hvor Qg, den hvilende Belastnings Bidrag, lindes ved (5) i § 9 (for konstant Fagvidde Å): Qg, m + 1 Qg, m = (J ■> medens den bevægelige Belastnings Bidrag Qp beregnes ved (15) og (15a) eller (16) i § 15. For Hjultryksbelastning undersøges først ved (19a) — (19c), § 17, b, om Grundstillingen er farligst, og hvis ikke, hvilket Hjul der da skal stilles ved Fagets Begyndelse, og denne Undersøgelse foretages først for sidste Fag, derefter for næst- sidste o. s. v., og naar man kommer til et Fag, hvor Grund- stillingen er farligst, behøver man ikke at gaa længere. Naar Togstillingen er bekendt, findes Q ved A-Polygonen (Fig. 63 og 64, PI. 7, §17, Slutn.). — Ved Beregning anvendes Tabellen i § 18. Der er enkelte Gitterstænger, for hvilke den foregaaende Undersøgelse ikke kan anvendes, saaledes de i Fig. 141, PI. 13, tilføjede Vertikaler i Warren-Gitteret, Vertikalen længst til venstre i Fig. 140, PI. 13, de midterste Vertikaler i Fig. 137 og 138, PI. 13. Fra det ene Endepunkt af alle disse Verti-