Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
§ 36.
kaler udgaar der kun tre Stænger, to foruden Vertikalen selv,
og den eneste Maade, hvorpaa man kan lægge et Snit, der
foruden Vertikalen kun træffer to Stænger, er netop ved at
skære det nævnte Knudepunkt løs. Herved ses, at Spændingen
i Vertikalen bliver lig den ydre Kraft i dette Knudepunkt,
største og mindste Spænding altsaa lig største og mindste
Knudepunktsbelastning; Spændingen kan ikke skifte Fortegn.
Hvis Belastningen i Fig. 137 f. Ex. virker paa Foden, bliver
Midtervertikalens Spænding altid Nul.
Endvidere maa Spændingerne i Ende-Vertikalerne og i
Diagonalerne i Endefagene i Almindelighed bestemmes noget
anderledes end i de andre Gitterstænger. Grunden hertil ses
f. Ex. ved Betragtning af Influenslinierne. For en af de andre
Gitterstænger har Influenslinien samme Form som for Trans-
versalkraften (se Fig. 54, PI. 6; dette faas ogsaa, naar man
lader Punktet s i Fig. 108, PI. 12, fjerne sig i det uendelige),
altsaa med en positiv og en negativ Strækning; for de nævnte
særlige Gitterstænger falder Nulpunktet derimod sammen med
Understøtningen, saa alle Influensordinater faa samme Fortegn,
og Totalbelastning bliver farligst. Hvis den bevægelige Belast-
ning er ensformig fordelt, kan man derfor altid finde største
Spændinger i de nævnte Stænger ved at tegne Kraftpolygonerne
for de første Knudepunkter (Begyndelsen af Diagrammet); ved
Hjultryksbelastning er derimod farligste Togstilling ikke paa
Forhaand givet, men man kan dog i Almindelighed faa de
største Spændinger bestemt uden større Besværlighed. I Fig.
142, PI. 13, betragtes saaledes som hørende med til Foden,
og dens Spænding bestemmes ved største Moment i 1', eller
man kan tegne Kraftpolygonen for Knudepunkt 0', idet man
gaar ud fra max.Oi som bekendt. Hvis Belastningen virker
paa Foden, faar man ved samme Kraftpolygon største 1 ryk i
K, bestemt; virker Belastningen paa Hovedet, er største I ryk
i V(1 lig største Reaktion, som dog ikke nødvendigvis laas,
naar 1ste Hjul staar over Understøtningen (naar Belastningen
virker paa Hovedet, har Influenslinien for Vo en Form som
a a‘ l) i Fig. 54, PI. 6; med Belastning paa Foden bliver In-
fluensliniens Form a e /;). I Fig 143, PI. 17, finder man, naar
Belastningen virker paa Foden, største Spændinger i og
D> ved at tegne Kraftpolygonen for Knudepunkt 1 med max. O*
som Udgangspunkt; med Belastning paa Hovedet er det