Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
199 § 36. kaler udgaar der kun tre Stænger, to foruden Vertikalen selv, og den eneste Maade, hvorpaa man kan lægge et Snit, der foruden Vertikalen kun træffer to Stænger, er netop ved at skære det nævnte Knudepunkt løs. Herved ses, at Spændingen i Vertikalen bliver lig den ydre Kraft i dette Knudepunkt, største og mindste Spænding altsaa lig største og mindste Knudepunktsbelastning; Spændingen kan ikke skifte Fortegn. Hvis Belastningen i Fig. 137 f. Ex. virker paa Foden, bliver Midtervertikalens Spænding altid Nul. Endvidere maa Spændingerne i Ende-Vertikalerne og i Diagonalerne i Endefagene i Almindelighed bestemmes noget anderledes end i de andre Gitterstænger. Grunden hertil ses f. Ex. ved Betragtning af Influenslinierne. For en af de andre Gitterstænger har Influenslinien samme Form som for Trans- versalkraften (se Fig. 54, PI. 6; dette faas ogsaa, naar man lader Punktet s i Fig. 108, PI. 12, fjerne sig i det uendelige), altsaa med en positiv og en negativ Strækning; for de nævnte særlige Gitterstænger falder Nulpunktet derimod sammen med Understøtningen, saa alle Influensordinater faa samme Fortegn, og Totalbelastning bliver farligst. Hvis den bevægelige Belast- ning er ensformig fordelt, kan man derfor altid finde største Spændinger i de nævnte Stænger ved at tegne Kraftpolygonerne for de første Knudepunkter (Begyndelsen af Diagrammet); ved Hjultryksbelastning er derimod farligste Togstilling ikke paa Forhaand givet, men man kan dog i Almindelighed faa de største Spændinger bestemt uden større Besværlighed. I Fig. 142, PI. 13, betragtes saaledes som hørende med til Foden, og dens Spænding bestemmes ved største Moment i 1', eller man kan tegne Kraftpolygonen for Knudepunkt 0', idet man gaar ud fra max.Oi som bekendt. Hvis Belastningen virker paa Foden, faar man ved samme Kraftpolygon største 1 ryk i K, bestemt; virker Belastningen paa Hovedet, er største I ryk i V(1 lig største Reaktion, som dog ikke nødvendigvis laas, naar 1ste Hjul staar over Understøtningen (naar Belastningen virker paa Hovedet, har Influenslinien for Vo en Form som a a‘ l) i Fig. 54, PI. 6; med Belastning paa Foden bliver In- fluensliniens Form a e /;). I Fig 143, PI. 17, finder man, naar Belastningen virker paa Foden, største Spændinger i og D> ved at tegne Kraftpolygonen for Knudepunkt 1 med max. O* som Udgangspunkt; med Belastning paa Hovedet er det