Teknisk Statik
Første Del

205 § 36. Spændingerne i Endevertikalerne og i Diagonalerne i Ende- fagene have her kunnet bestemmes i Fig. 152; havde man haft med den sædvanlige Lokomotivbelastning at gøre, maatte man derimod have tegnet Kraftpolygonen for Knudepunkt 0' med den i Fig. 150 fundne Maximumsspænding i O'-l' som Udgangspunkt. At man ikke behøver dette her, hidrører fra, at det er den samme Stilling af den bevægelige Belastning, der har givet største Moment i 1 (og altsaa største Spænding i O'-l') og største Transversalkraft i Faget 9-10 (0-1); man skal derfor finde samme Resultat paa begge Maader, naar der ses bort fra den ringe Afvigelse, der kan hidrøre fra den til- nærmende Behandling af den ensformige Belastning (den vand- rette Længde 9-10 i Fig. 152 skal altsaa være lig Maximums- spændingen i 0'-l', idet Trekanten 9-10-10' kan betragtes som Kraftpolygon for Knudepunkt 0'). Beregning. Transversalkræfter og Momenter fra den hvi- lende Belastning beregnes hurtigst efter den i Slutningen af § 9 viste Methode. Knudepunktsbelastningen er 3 • 3.2 = 9.6t8-. Beregningen opstilles saaledes (Tallene angive ts.): Q4_5 = - 4.8 a Mt.k= 43.2 = — 33.6 = — Qo-i Ql-2 9.6 = Qä—4 = —14.4 Mt-.k = 76.8 9.6 24.0 = — Qi—3 Q?.—3 = —24.0 =100.8 9.6 = P‘2 14.4 = — Qs—4 01—2 — —33.6 Mi: k =115.2 9.6 = Pi 4.8 = — Ql—5 Qo—i — —43.2 M6: k =120.0 Da Dragerhøjden h er lig Faglængden X, angive de fundne M:k i Virkeligheden strax Spændingerne i Hoved og Fod. I det følgende ville vi ligeledes direkte beregne Størrelserne M: k. For at linde de største Transversalkræfter fra den be- vægelige Belastning opløse vi Belastningstoget i de tre Dele, der ere viste over hinanden i Fig. 153, PI. 17; denne Opløs- ning giver naturligvis samme Resultat som den i Fig. 151, PI. 18. Belastningen 1.45ts pr. m. behandles efter Ligning (16) i § 15; med xm = in . k, l = 10 k, faas: n(i) = p xm_ü x^ = l)/n = 435 m(m—1) 2 1 20 ’ 2