Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
209 § 37. d (Halvmaane- eller Segl-Drager) til Tagværker, c er neppe udført eller dog kun rent undtagelsesvis. Det karakteristiske for dem er, at Hoved og Fod løbe sammen til en Spids ved Understøtningerne. Formen af de afkortede Parabeldragere fremkommer, naar man i Fig. 72 skærer Spidsen bort (se f. Ex. den i Exemplet, § 35, PI. 14—16, behandlede Drager); undertiden bruges ogsaa Navnet Halvparabeldrager. Ved Be- regningen af Spændingerne i afkortede Parabeldragere med- fører Formen ingen særlige Lettelser; naar det nævnes, at i Formlen (5) og (5a), § 29, for Spændingen i en Vertikal bliver tg com — tg u)m + 1 (eller tg vm — tg vm + 1) konstant, hvis Hovedets (eller Fodens) Knudepunkter ligge paa en Parabel, og hvis Faglængden er konstant, er hermed omtrent alt sagt. Derimod ere de egentlige Parabeldragere i Besiddelse af flere specielle Egenskaber, hvorfor vi i det følgende skulle under- søge dem noget nærmere. Dragerens Gitter antages at bestaa afventende af Diagonaler og Vertikaler, men Hoved og Fod kan forøvrigt have hvilken- somhelst af de i Fig. 72, PI. 7, viste Former. Dragerhøjden (i Knudepunkterne) er givet ved: 4 f 4 f /i = (tx — .r’) = jf . xx‘, (31) hvor x og x‘ ere Abscisserne, regnede ud fra venstre og højre Understøtning, og hvor f betegner den omskrevne Parabels Pilhøjde paa Midten (kun lig selve Dragerhøjden ved Midten, hvis der netop ligger en Vertikal i Midtlinien). Naar Gitteret som i Fig. 155, PI. 17, udelukkende bestaar af Diagonaler, ville de lodret maalte Dragerhøjder ikke nøjagtig tilfredsstille (31); de i det følgende nævnte Egenskaber gælde derfor ogsaa kun tilnærmelsesvis i dette Tilfælde. — Endvidere beskæftige vi os udelukkende med ensformig fordelt hvilende og bevægelig Belastning (g og p); for Hjultryksbelastning maa man anvende de tidligere angivne, af Dragerformen uafhængige Methoder, hvis man vil linde de nøjagtige Spændinger, men ved tilnær- mende Beregninger kan man ogsaa her drage Nytte af de for ensformig Belastning gældende simple Egenskaber. Ensformig fordelt Totalbelastning (g pr. in.).Momentkurven er en Parabel, altsaa Forholdet M:h konstant. Af Formlen for Diagonalspændingens vandrette Koniposant [/)], (3b) i § 29: 14