Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
§ 37.
d (Halvmaane- eller Segl-Drager) til Tagværker, c er neppe
udført eller dog kun rent undtagelsesvis. Det karakteristiske
for dem er, at Hoved og Fod løbe sammen til en Spids ved
Understøtningerne. Formen af de afkortede Parabeldragere
fremkommer, naar man i Fig. 72 skærer Spidsen bort (se f.
Ex. den i Exemplet, § 35, PI. 14—16, behandlede Drager);
undertiden bruges ogsaa Navnet Halvparabeldrager. Ved Be-
regningen af Spændingerne i afkortede Parabeldragere med-
fører Formen ingen særlige Lettelser; naar det nævnes, at
i Formlen (5) og (5a), § 29, for Spændingen i en Vertikal
bliver tg com — tg u)m + 1 (eller tg vm — tg vm + 1) konstant, hvis
Hovedets (eller Fodens) Knudepunkter ligge paa en Parabel,
og hvis Faglængden er konstant, er hermed omtrent alt sagt.
Derimod ere de egentlige Parabeldragere i Besiddelse af flere
specielle Egenskaber, hvorfor vi i det følgende skulle under-
søge dem noget nærmere.
Dragerens Gitter antages at bestaa afventende af Diagonaler
og Vertikaler, men Hoved og Fod kan forøvrigt have hvilken-
somhelst af de i Fig. 72, PI. 7, viste Former. Dragerhøjden
(i Knudepunkterne) er givet ved:
4 f 4 f
/i = (tx — .r’) = jf . xx‘, (31)
hvor x og x‘ ere Abscisserne, regnede ud fra venstre og højre
Understøtning, og hvor f betegner den omskrevne Parabels
Pilhøjde paa Midten (kun lig selve Dragerhøjden ved Midten,
hvis der netop ligger en Vertikal i Midtlinien). Naar Gitteret
som i Fig. 155, PI. 17, udelukkende bestaar af Diagonaler,
ville de lodret maalte Dragerhøjder ikke nøjagtig tilfredsstille
(31); de i det følgende nævnte Egenskaber gælde derfor ogsaa
kun tilnærmelsesvis i dette Tilfælde. — Endvidere beskæftige
vi os udelukkende med ensformig fordelt hvilende og bevægelig
Belastning (g og p); for Hjultryksbelastning maa man anvende
de tidligere angivne, af Dragerformen uafhængige Methoder,
hvis man vil linde de nøjagtige Spændinger, men ved tilnær-
mende Beregninger kan man ogsaa her drage Nytte af de
for ensformig Belastning gældende simple Egenskaber.
Ensformig fordelt Totalbelastning (g pr. in.).Momentkurven er
en Parabel, altsaa Forholdet M:h konstant. Af Formlen for
Diagonalspændingens vandrette Koniposant [/)], (3b) i § 29:
14