Teknisk Statik
Første Del

228 § 39. fag (saalænge Hoved og Fod skære hinanden i Understøtnings- punktet, og saalænge Snittet i det hele kun træffer tre Stæn- ger, gælde naturligvis alle de for det engelske Spærfag viste Egenskaber). For Stangen HP er det rigtigt, da de af Snittet trufne Stænger i Hoved og Fod skære hinanden imellem Understøtningerne (§ 32). Spændingen i 0 P er proportional med Knudepunktsbelastningen i 3, Spændingen i O N igen med Spændingen i O P (se Fig. 86c), og ved paa den Maade at gaa fra Stang til Stang kan man faa det vist for dem alle. Største Spændinger fra den lodrette Belastning kunne altsaa ogsaa her findes ved at tegne ét Diagram; dettes Konstruktion er forklaret i § 27. — Spændingerne fra Vindtrykket bestem- mes ligesom ovenfor ved to andre Diagrammer, hvorved de i Opg. 7 og 8, § 27, nævnte Egenskaber kunne benyttes. Vi gaa dernæst over til at betragte et vilkaarlig formet Spærfag. Ogsaa her vil det være praktisk at behandle den lodrette Belastning for sig og Vindtrykket for sig. Spændin- gerne fra Vindtrykket findes ligesom ovenfor ved to Dia- grammer. I Fig. 173, PI. 19, tænkes Vinden kommende fra højre, saa man faar Trykkene Po, Pi, Ps og ZJ6 i Knudepunk- terne 0,1,3, 5; Bestemmelsen af disse Kræfters Størrelse skulle vi ikke komme ind paa her, deres Retning er vinkelret paa Tagfladen (hvis denne er krum, kan man f. Ex. tage Ret- ningen af Normalen i Knudepunktet). For at kunne tegne Diagrammet maa man først bestemme Reaktionerne; i den Anledning ere Kræfterne P afsatte i Kraftpolygonen, Fig. 1736, og med den vilkaarlige Pol O er tegnet den punkterede Tov- polygon, hvorved Beliggenheden af Kræfterne P’s Resultant R er bestemt. Naar Understøtningen, som i Figuren antydet, er bevægelig ved B, fast ved A, maa Reaktionen B være lod- ret og Reaktionen A gaa gennem Skæringspunktet for R og B, hvorefter deres Størrelser ere fundne ved Opløsning af R i Kraftpolygonen. Nu kan man begynde med Diagrammets Konstruktion i A eller B; i B haves to ydre Kræfter, Po og B, og det er deres Resultant, der skal opløses efter Stængerne 0-1 og 0-2. Den lodrette Belastning er dels hvilende, g pr m., dels bevægelig, p pr. m. (p -f-g = q). I Stedet for at behandle Snebelastningen (p) som fuldstændig bevægelig nøjes man ofte med den Tilnærmelse kun at lade Belastningen indtage de i