Teknisk Statik
Første Del

JX""1.... ...." _________ 227 § 39. Størrelse, som man sædvanlig indfører i Beregningen, ikke ere videre paalidelige, nøjes man i Almindelighed ogsaa med en noget mindre korrekt Gennemførelse af Spændingsbestemmelsen, saaledes som vi skulle se nedenfor. Vi begynde med at be- tragte de hyppigst anvendte Former af Spærfag, det engelske og det franske. Et engelsk Spærfag ses i Fig. 84, PI. 9. Fra Midten hen mod Enderne ere begge Flanger retlinede, og de skære hin- anden over Understøtningerne; Gitteret kan derimod have for- skellige Former. Idet vi foreløbig kun tænke paa lodrette Kræfter, faa naturligvis Hoved og Fod deres største Spæn- dinger for Totalbelastning; men ogsaa for Gitter stæng er ne er Totalbelastning her farligst, hvad vi allerede have set i § 32 (smign. ogsaa Trapezdrageren i forrige Paragraf). Man finder derfor paa én Gang de største Spændinger i alle Stængerne, naar man tegner et Diagram for Totalbelastning; ogsaa Bereg- ningen af de største Spændinger ved Formlerne i § 29 bliver særlig simpel, da alle Momenterne svare til samme Stilling af Belastningen. Endvidere har man, at de mod Midten faldende Diagonaler blive trykkede, medens de mod Midten stigende blive strakte; dette indses let ved Anvendelse af Ritters Methode til Bestemmelse af Spændingerne i f. Ex. L M og K L i Fig. 84. Opg. 15. For et engelsk Spærfag, hvor Gitteret dannes afvexlende af Diagonaler og Vertikaler, skal det vises, at Diagonalspændingen for ensfor- mig Totalbelastning er proportional med Diagonalens Længde og Vertikal- spændingen (undtagen for den midtei’ste Vertikal) proportional med Læng- den af den nærmest lavere Vertikal. Bestemmelsen af Spændingerne for Vindtrykket er vist i § 26, Ex. 6 (Fig. 85, PI. 9), og der er her ogsaa gjort op- mærksom paa, at Gitterstængernes Spændinger i den npaavir- kede Halvdel af Taget ere Nul. Da Vinden lige saa godt kan komme fra højre som fra venstre, bliver man i Almindelighed nødt til at tegne et Diagram for hver af disse Paavirkninger (bemærk den i § 27, Opg. 8, nævnte Egenskab). Et fransk Spærfag ses i Fig. 86, PI. 9. Det adskiller sig fra det engelske derved, at Foden er vandret paa det mid- terste Stykke (A H), og at Gitteret altid indeholder en Trekant som H i Fig. 86 midtvejs. Ogsaa her er Totalbelastning (lod- rette Kræfter) farligst for alle Stænger. For Stængerne K L og L M ses det paa samme Maade som ved et engelsk Spær- 15*