Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
226 § 39. for I) farligste Stilling af Toget den samme som den. der giver største Moment i Punktet 1 af en Bjælke A 2 (ses af In- fluenslinien for D). Hvis man kun vil have strakte Diago- naler, skulle de anbringes, som Fig. 171 viser; ved Midten af Paralleldrageren kan der naturligvis dog komme Tryk. — Drageren i Fig. 171 er kommen til Udførelse nogle Gange, men ikke ofte, og ifølge Winklers Undersøgelser er den heller ikke saa økonomisk som den afkortede Trapezdrager i Fig. 172. Denne er derimod særdeles ofte anvendt (i Nordamerika), navnlig for lidt større Spændvidder. Som noget nær de gun- stigste Forhold angiver Winkler *) med Betegnelserne i Fig. 172: naar Gitteret alene dannes af Diagonaler, c = 0.06 l + 0.6 h, h0 = 0.22 h å 0.31 h; naar Gitteret afvexlende dannes af Diagonaler og Vertikaler, d = 0.04 14- 1.1 h, ho = OA3h å 0.25/?. Angaaende Beregningen af den afkortede Trapezdrager er der intet særligt at meddele; man maa anvende de almindelige Methoder, men ved Udførelsen af Beregningen frembyder der sig af sig selv adskillige Simplifikationer. 4 39. Spærfag. Belastningen bestaar her af Snetryk og Vindtryk samt hvilende Belastning, og den sidste omfatter Spærfagets (Dragerens) Egenvægt, Vægten af Tagbeklædninger^ muligvis Vægten af en til Spærfaget ophængt Loftskonstruktion o. 1. Vægten af Tagbeklædningen virker saa godt som altid i Overdelens Knudepunkter, **) og samme Steds kan man altid nøjagtig nok tænke sig Spærfagets Egenvægt angribende. Naar der ikke findes særlige til Tagkonstruktionen ophængte Be- lastninger, kan man derfor ved Bestemmelsen af Spændin- gerne regne hele Belastningen — ogsaa naturligvis Sne- og Vindtryk — virkende i Hovedets Knudepunkter. Snetryk og hvilende Belastning virke lodret, Vindtrykket vinkelret paa Tagfladen, det sidste regnes kun at angribe paa den mod Vinden vendende Del af Taget; Snetrykket skulde egentlig be- handles som en bevægelig Belastning, der kan indtage alle mulige Stillinger, men da de Værdier af Vind- og Snetrykkets *) Theorie d. Brücken, II, 1881, S. 210. **) Undtagelser, som f. Ex. Boileau-Tage, ere meget sjældne.