Teknisk Statik
Første Del

226 § 39. for I) farligste Stilling af Toget den samme som den. der giver største Moment i Punktet 1 af en Bjælke A 2 (ses af In- fluenslinien for D). Hvis man kun vil have strakte Diago- naler, skulle de anbringes, som Fig. 171 viser; ved Midten af Paralleldrageren kan der naturligvis dog komme Tryk. — Drageren i Fig. 171 er kommen til Udførelse nogle Gange, men ikke ofte, og ifølge Winklers Undersøgelser er den heller ikke saa økonomisk som den afkortede Trapezdrager i Fig. 172. Denne er derimod særdeles ofte anvendt (i Nordamerika), navnlig for lidt større Spændvidder. Som noget nær de gun- stigste Forhold angiver Winkler *) med Betegnelserne i Fig. 172: naar Gitteret alene dannes af Diagonaler, c = 0.06 l + 0.6 h, h0 = 0.22 h å 0.31 h; naar Gitteret afvexlende dannes af Diagonaler og Vertikaler, d = 0.04 14- 1.1 h, ho = OA3h å 0.25/?. Angaaende Beregningen af den afkortede Trapezdrager er der intet særligt at meddele; man maa anvende de almindelige Methoder, men ved Udførelsen af Beregningen frembyder der sig af sig selv adskillige Simplifikationer. 4 39. Spærfag. Belastningen bestaar her af Snetryk og Vindtryk samt hvilende Belastning, og den sidste omfatter Spærfagets (Dragerens) Egenvægt, Vægten af Tagbeklædninger^ muligvis Vægten af en til Spærfaget ophængt Loftskonstruktion o. 1. Vægten af Tagbeklædningen virker saa godt som altid i Overdelens Knudepunkter, **) og samme Steds kan man altid nøjagtig nok tænke sig Spærfagets Egenvægt angribende. Naar der ikke findes særlige til Tagkonstruktionen ophængte Be- lastninger, kan man derfor ved Bestemmelsen af Spændin- gerne regne hele Belastningen — ogsaa naturligvis Sne- og Vindtryk — virkende i Hovedets Knudepunkter. Snetryk og hvilende Belastning virke lodret, Vindtrykket vinkelret paa Tagfladen, det sidste regnes kun at angribe paa den mod Vinden vendende Del af Taget; Snetrykket skulde egentlig be- handles som en bevægelig Belastning, der kan indtage alle mulige Stillinger, men da de Værdier af Vind- og Snetrykkets *) Theorie d. Brücken, II, 1881, S. 210. **) Undtagelser, som f. Ex. Boileau-Tage, ere meget sjældne.