Teknisk Statik
Første Del

225 § 38. ovenfor), Drager med konstant Maximumsspænding i Hovedet (benævnes i Tabellen Haberkalts Drager; Højderne ere bereg- nede efter (43) ved Hjælp af Maximumsmomenterne i § 35, 3) eller som Parabeldrager af 3die eller 4de Grad. Højderne, udtrykte i Meter, ere for: Knudepunkt Nr. 0 1 2 3 4 5 6 7 Schwedler: 0 5.02 7.74 9.22 9.91 10.00 10.00 10.00 Haberkalt: 0 3.18 5.37 7.17 8.44 9.33 9.87 10.00 Parabel, n = 3: 0 3.70 6.36 8.13 9.21 9.77 9.97 10.00 » n — 4: 0 4.60 7.40 8.93 9.66 9.93 9.996 10.00 Man ser, at Schwedlerdrageren og Parabeldrageren af 4de Grad og ligesaa Haberkalt-Drageren og Parabeldrageren af 3die Grad i dette Tilfælde nærme sig stærkt til hinanden. Til Slut skal nævnes Trapezdragerne (Fig. 171 og 172, PI. 19), som i Henseende til Materialmængde nærme sig til de her omtalte (i alt Fald ere de som Regel mere økonomiske end Paralleldragerne), og som paa Grund af de faa Knæk i Flangerne ere betydelig billigere at fremstille. Disse Dragere ere ligeledes en hel Del simplere at beregne end Dragerne med fuldstændig polygonalt Hoved. — For begge de i Figu- rerne viste Former behandles det midterste Stykke fuldstændig som en Paralleldrager. I den egentlige Trapezdrager (Fig. 171) faa Gitterstængerne paa Stykkerne AC og B E deres største Spændinger ved Totalbelastning. Betragtes f. Ex. Stangen D, vil en Belastning til højre for Snittet slet ingen Spænding frembringe; for en saadan Belastning er nemlig A den eneste Kraft til venstre for Snittet, og Spændingen i D kan efter Rit- ters Methode bestemmes ved Momenterne om A. Største Træk i D faas ved Belastning til venstre for Snittet, men ifølge det nu viste kan man i Stedet herfor ogsaa sætte Totalbelastning. Betingelsen for, at dette skal gælde, er kun, at de af Snittet trufne Stænger i Flangerne skære hinanden i A. Hvis man har med ensformig Belastning at gøre, finder man altsaa Maximumsspændingerne i alle Stænger paa Strækningerne AC og BE ved et Diagram; for Hjultryksbelastning er den 15