Teknisk Statik
Første Del

339 § 55. Monteringstemperatur. Det har nu næsten altid været Brug at tænke sig Variationen til begge Sider af Monteringstempera- turen lige stor, hvilket med de angivne Grænser vil sige at antage + 10° som Monteringstemperatur og regne med en Variation paa + 35°. Det er imidlertid klart, at dette ikke er videre korrekt, hvis den virkelige Monteringstemperatur bliver en anden end 10°, og hvis man paa Forhaand er i Stand til at vide, ved hvilken Temperatur Monteringen vil foregaa (d. v. s. i det Øjeblik, da Konstruktionen bringes til at bære sig selv), er det naturligvis det rigtigste — og ogsaa let nok at udføre — at regne med forskellig Variation til den ene og den anden Side af Monteringstemperaturen. Det er selvfølgelig i de færreste Tilfælde, man er i Stand til noget saadant, og Spørgsmaalet spiller ganske vist heller ikke nogen større Rolle; men her skal dog gøres opmærksom paa, at man altid har det i sin Magt ved Monteringen at tilvejebringe en saadan (forud beregnet) Spændingstilstand, at Monteringen kan foretages ved en anden Temperatur end den, man har forudsat, medens Spændingsforholdene dog komme til at svare fuld- stændig til Forudsætningerne*). 11. Formforandringer af plane Systemer. A. Nedbøj ningslinier. 4 55. Nedbøjni ngslinien som Tov polygon. Vi have tidligere set, hvorledes man altid ved Hjælp af Arbejds- ligningen kan finde et enkelt Punkts Forskydning. Skal man derimod have Oplysning om Forskydningerne af alle Syste- mets Punkter eller dog af en hel Række Punkter, kan man hertil benytte enten Nedbøjninglinier eller Forskydningsplaner, hvis Konstruktion skal vises i dette Afsnit. Ved en Nedbøjningslinie forstaas i Almindelighed en Kurve eller Polygon, hvis Ordinater angive de elastiske For- skydninger (Nedbøjninger) af en bærende Konstruktions Punkter i en bestemt Retning, alle for samme Belastning. Det er sæd- vanligvis de lodrette Nedbøjninger, man tænker paa, og det ) Dette er f. Ex. udført ved König-Karls-Brücke over Neckar mellem Stuttgart og Cannstadt, se Weyrauch: Die elastischen Bogenträger, Munchen 1897, S. 290. 22*