Teknisk Statik
Første Del

340 § 55. ville vi ogsaa forestille os i det følgende. Nedbøjningslinien kan angive Forskydningerne af alle Konstruktionens Punkter eller kun af en bestemt Række Punkter; i Fig. 197, PI. 22, ses saaledes en Nedbøjningslinie, der kun angiver Nedbøjningerne af Fodens Knudepunkter i en Gitterdrager, men i den nævnte Figur var der forøvrigt intet i Vejen for at fremstille Nedbøj- ningerne af alle Dragerens Knudepunkter ved samme Ned- bøjningslinie. Naar en Gitterdrager indeholder Vertikaler, kan man derimod kun angive Bevægelserne af enten Hovedets eller Fodens Punkter i én Nedbøj ningslinie. Ganske almindelig kan man udtrykke sig saaledes, at Nedbøjningslinien for en Gitterbjælke angiver Forskydningerne af alle Knudepunkterne i en Stangpolygon, der indgaar i Gitterbjælken (i Pig. 197 enten Hovedet eller Foden eller Polygonen dannet af Diagonalerne). — Af massive Konstruktioner ville vi kun medtage lige eller plankrumme Bjælker. For saadanne er Nedbøjningslinien en kontinuerlig Kurve som den punkterede i F ig. 220, PI. 23; men meget ofte har man kun Brug for Nedbøjningerne i en Række enkelte Punkter 1, 2--- (Fig. 220), og i saa Fald betragter man den fuldt optrukne Polygon med Ordinaterne z/i, • som Nedbøjningslinien; denne angiver de lodrette Forskydninger af »Knudepunkterne« i den tænkte Polygon 0-1-2-•• med ret- linede Sider, som man under de følgende Betragtninger kan sætte i Stedet for selve den massive Bjælke, naar man blot lader Ændringerne af den tænkte Polygons Sidelængder og Vinkler være bestemte ved Bjælkens virkelige Deformationer. Man kan nu tale om Nedbøjningslinien svarende til en (tænkt eller virkelig) Stangpolygon uden foreløbig nærmere at præci- sere, om denne Stangpolygon repræsenterer en Gitterbjælke eller en massiv Bjælke. I Fig. 221, PI. 23, er vist Nedbøjningslinien (med Ordi- naterne ^-i, V™ • •') for Stangpolygonen (m - 1), m ■ • , Denne Nedbøjningslinie kan altid betragtes som 7 ovpolggon med vil- kaarlig Poldistance til visse lodrette Kræfter ) vm, thi trækker man gennem et vilkaarligt Punkt O (nederst i Fig. 221) *) Bestemmelsen af Nedbøjningslinien som Tovpolygon er først vist af Mohr (for massive Bjælker i 1868, for Gitterbjælker i 1875). Her følges //nærmest Müller-Breslau’s Fremstilling (i de i Noten, § 41 Slutn., nævnte Værkel’).