Teknisk Statik
Første Del

341 § 55. Paralleler med Nedbøjningsliniens Sider, og indlægges end- videre i en vilkaarlig Afstand H fra 0 en Jodret Linie, faar man tegnet den til Nedbøjningslinien som Tovpolygon sva- rende Kraftpolygon. Størrelsen af den Kraft vm, der skal virke i Punktet m, er ifølge Kraftpolygonen: vm = H (tg am —tg am+x), og naar heri indsættes: ta a = T]m — ta „ — /',>n+1 — rlnl lg , tg «m+l =-----;------, faas vm udtrykt ved H og Nedbøjningerne i Knudepunkterne. I det følgende ville vi altid sætte H=l, hvorved vm bliver: ------J -j------ . (o7). Da en Tovpolygon altid kan opfattes som Momentkurve, maa Nedbøjningerne g kunne betragtes som de til Kræfterne v svarende Momenter. (57) ses paa den Maade at stemme med (7) i § 9. Naar man vil benytte det her viste til Bestemmelse af Nedbøjningslinien, maa man naturligvis have Kræfterne v ud- trykt direkte ved Konstruktionens elementære Formforandringer (Forlængelserne af dens enkelte Stænger o. 1.) uden de søgte Størrelser som Mellemled. En enkelt Nedbøjning kan, som vi tidligere (§ 42 og 48) have set, bestemmes ved en speciel Anvendelse af Arbejdsligningen; benyttes Arbejdsligningen i den for Gitterkonstruktioner gældende Form, faas saaledes, idet Understøtningerne antages urokkelige: 1 m ‘ T)m == Sln ■ z/S, hvor lm betegner en lodret Kraft 1 i Punktet m og Sm de dertil svarende Spændinger, z/s de virkelige til den givne Be- lastning svarende Forlængelser af Stængerne. For det i (57) indgaaede Forhold rJm : faas derved Udtrykket: idet foreløbig kun er en forkortet Betegnelse for Sm : ; men man ser strax, at S‘m ogsaa kan siges at betyde de Spæn-