Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
§ 56.
Betydningen af Størrelserne og /i',n+1 er angivet i den til
Formlen hørende Figur; de kunne altid maales tilstrækkelig
nøjagtig paa en Tegning, men hvis man foretrækker det, kunne
de forøvrigt ogsaa let udtrykkes ved Vinklerne, o og v regnes
som sædvanlig positive i de i Fig. 230 angivne Retninger,
Vinklerne y betegne allid de spidse Vinkler, som Diagonalerne
danne med den vandrette. Vanskeligheder med Fortegnene
kan man forøvrigt kun støde paa i (63c) ved tg u),„ — tgajm + 1
og i (64 c/) ved tgvm — tgvm+1 ; skønt den givne Definition af
Fortegnet for w og v selvfølgelig er tilstrækkelig, skal det dog
nævnes, at i Fig. 232 ere ww og ww+1 begge positive og
wOT>wm+1, altsaa tgu)m— tgu)n+x positiv; i Fig. 236a ere begge
Vinkler w ogsaa positive, men tguim —tgu)m+1 negativ, i Fig.
236t er positiv, w^+i negativ.
Har man konstrueret Nedbøjningslinien for f. Ex. Hovedet,
og man ønsker den for Foden, benyttes den Omstændighed,
at den indbyrdes Forskydning af en Vertikals to Endepunkter
i Iddret Retning er lig Vertikalens Forlængelse (Forkortelse).
Hvis Hoved og Fod løbe sammen til en Spids over Under-
støtningerne som i Fig. 237, PI. 24, kan man efter Formlerne
ovenfor beregne Kræfterne vz, v3---, men derimod findes der
ikke ovenfor nogen Formel, der direkte kan anvendes paa
Knudepunkt 1. Man kan i dette og lignende Tilfælde hjælpe
sig ved at tilføje et Par stive Stænger som de i Fig. 237 punk-
terede, hvorved Stangen 0-1 bliver til en Diagonal; de tilføjede
Stængers Forlængelse sættes lig Nul.
Til Slutning ska] ogsaa her gøres opmærksom paa, at i
alle Formlerne (63) og (64) indgaa Gitterstængerne med saa-
danne Fortegn, at de som Regel ville modvirke hinanden; i
(63a) f. Ex. have de to fra Diagonalerne hidrørende Led mod-
sat Fortegn, og som Regel ville begge de to Diagonalers Spæn-
dinger have samme Fortegn; det samme gælder Vertikalerne.
Man faar derfor en Tilnærmelse ved at se bort fra alle Gitter-
stængerne, hvorved Formlerne simplificeres overordentlig, og
navnlig vil man lægge Mærke til, at de i Virkeligheden alle
falde sammen med den, der gælder for en Gitterdrager uden
Vertikaler, naar man her ser bort fra Gitterstængernes Ind-
flydelse. For Drageren i Fig. 223, PI. 24, haves nemlig ifølge (62):
__ __ i
Vm — —' , I>rø+1--------1 ------
' m • »n-|- 1
23