Teknisk Statik
Første Del

403 § 64. sive Bjælker og Gitterstænger paa én Gang. For til Trods for alle disse Muligheder at kunne holde Udviklingen alméngyl- dig er det praktisk at indføre en Betegnelse for en Systemdel, der i og for sig er stiv, enten den er dannet som en massiv Bjælke eller som en Gitterbjælke, og enten den i sidste Til- fælde er indvendig statisk bestemt eller ubestemt, naar den blot ikke er bevægelig (det eneste, der fordres, er altsaa, at 2k—3); en saadan Systemdel ville vi kalde en »Skive«.*). De to skraverede Systemdele i Fig. 273 ere saadanne Skiver, ligeledes Bjælkestykkerne i Fig. 271 mellem Endeunderstøt- ningerne og Charniererne og mellem disse indbyrdes, ligeledes de secundære Gitterbjælker i Fig. 87, PI. 10, o. s. v. Vi betragte nu en Konstruktion, der er sammensat af Ski- ver og Stænger, forbundne ved friktionsløse Led. Disse Led kalde vi Knudepunkter, dersom det kun er Stænger, der støde sammen deri, Charmerer, hvis det baade er Stænger og Ski- ver. Charniererne kunne betegnes som værende af 1ste, 2den 3die- Orden, eftersom de tjene til Forbindelse af 2, 3, 4 - - Skiver foruden muligvis nogle Stænger; de sidste tælle ikke med ved Bestemmelsen af Charmerets Orden. Et Punkt, hvor en Stang er forbunden med en Skive, er hverken et Charmer eller et Knudepunkt. — Begrebet »Skive« kan betragtes som en Udvidelse af Begrebet »Knudepunkt«; begge tjene til at forbinde Systemets Stænger, men medens alle Kræfter, der virke paa et Knudepunkt (Spændinger og ydre Kræfter), gaa gennem samme Punkt, er dette ikke Tilfældet med de Kræf- ter, der virke paa en Skive, naar den skæres løs fra det øv- rige System. For et Knudepunkt har man 2 Ligevægtsbetin- gelser, for en Skive derimod 3. Da hele Systemet er i Lige- vægt, naar hvert Knudepunkt og hver Skive for sig er i Lige- vægt, kan man altsaa ialt opskrive 2k -j- 3c? Ligevægtsbetingel- ser, idet k betegner Knudepunkternes, o Skivernes Antal. — Af ubekendte, som skulle bestemmes ved disse Ligninger, har man dels Spændingerne i Stængerne (s i Antal) og Reaktio- nerne fra Understøtningerne (u ubekendte), dels de ubekendte Charniertryk. En Skives Tryk paa et Charnier kan have en *) De to Hovedegenskaber, som skulle udtrykkes ved Ordet, ere: den indre Ubevægelighed og det, at den indgaar i en plan Konstruktion. Paa tysk bruges almindelig Ordet ’»Scheibe*. 26*