Teknisk Statik
Første Del

________ ____________ § 9. _________________ 30 Idet man ved Momentet i et Punkt forstaar Momentet af alle Kræfter til venstre for Punktet, haves endvidere (Fig. 38, PI. 4): hvoraf — i — Qm • æi — — Qm (x -j- —i _______________ ‘ -m sætte Åfw_i = — Qm . x, idet en positiv Transversal- som i Fig. 38 er beliggende til venstre, giver et (6)- Man maa kraft, der negativt Moment; man ser let, at Relationen (6) gælder uden Hensyn til Qm’s Beliggenhed. Af (5) og (6) udledes endelig en Relation mellem punktsbelastningen og Momenterne i Knudepunkterne: p __ Mm ^m+1 1 * m — a — . + 1 (5)-(7) ere fuldstændig analoge med (2)-(4) for direkte ning og gælde ligesom disse uden Hensyn til Understøtnings- maaden. Ved Hjælp af (5) og (6) kan man beregne^ Knudepunkts- momenterne meget hurtig. Naar man blot kender Transver- salkraften i ét Fag, kan man ved (5) finde den i alle de andre Fag; og da Mo = 0, faas ved at anvende (6) paa første Fag: -1 = — Qi, hvorefter man efterhaanden kan beregne ~; M Å.2 Å3 Methoden er navnlig bekvem, naar Bjælken med Belastningen er symmetrisk, *) idet man da strax kender Transversalkraften henne ved Midten af Bjælken; er Antallet af Fag ulige, vil der være et midterste Fag, og i det er Q = 0; for et lige Antal Fag ligger der et Knudepunkt i Midten, og Transversalkræfterne i de to midterste Fag ere lige store med modsat Fortegn og hver lig (len halve Belastning i det midterste Knudepunkt. Naar der ikke er Symmetri, maa man begynde med at be- regne en af Reaktionerne. Beregningen opstilles praktisk, som følgende Talexempel viser. En Bjælke med 10 lige store Fag er symmetrisk be- lastet med: = A = .2,4118> A = Pb = 2,63“, P3 = P, = 2,85‘S __________ P4 = A = 3,03“, P5 = 3,22tB-. Knude- (7)- Belast- ') Dette indtræffer meget ofte ved Beregning af Gitterbjælkers Nedbøjning o. 1. ___________________________ _____________ ____________