Teknisk Statik
Første Del

§ 9. I (5). JU il ved indirekte tragtede Fag >2^3 i begge venstre for C ved A. direkte optages af Understøtningen uden at paavirke Bjælken. Hvis man vil beregne Transversalkraften i et Punkt C for en indirekte Belastning, kan man behandle hele Belastningen undtagen den, der findes i samme Fag som C, som direkte vir- kende; det er ligegyldigt, om man (Fig. 34) sætter ()c = A -j- P^ + Pi“ + Pz eller Qc = A -L Pj. -|- P2‘; derimod er det nød- vendigt at fordele P2 paa Knudepunkterne 2 og 3. Naar Belastningen er ensformig fordelt, g pr. m, bliver Momentkurven en Polygon, indskreven i Parablen, der gælder for direkte Belastning; med konstant Fagvidde Å kan man da beregne Momenterne i Knudepunkterne ved (1) i forrige Para- graf. — Transversalkraften er konstant Faget igennem og er altsaa fremstillet ved en aftrappet Linie. Transversalkraften i et Fag er lig den Transversalkraft, som vilde optræde i Fagets Midtpunkt, hvis Belastningen virkede direkte. I Punktet C, midt mellem Knudepunkterne 2 og 3 (Fig. 36, PI. 3), finder man nemlig for direkte Belastning: Qc = A + gx; Belastning ni aa man fordele Kræfterne i det be- paa Knudepunkterne, hvorved der kommer Punkter 2 og 3, og Summen af Kræfterne til bliver da her: Qc = A + g a + i g X3 = A + g (a + | Å8) = A + gx. Herved kan man hurtig tegne Transversalkraftkurven. Hvis den ensformige Belastning virker dels direkte (g‘ pr. m.)> dels indirekte (g pr. m.), faas en Transversalkraftkurve som den i Fig. 37, PI. 3, viste. Almindelige Relationer. Der bruges følgende Betegnelser: Knudepunkterne 0 = A, 1, 2, • • • m-1, m, m1, • • • n = B. Fag No. 1, 2, m-1, m, m + 1, ••• n. Fagvidderne Å2, hm, km + i, ••• U Knudepunktsbelastningerne og Momenterne i Knudepunkterne betegnes ved P og M, forsynede med Knudepunktets Nummer, Transversalkraften i el Fag ved (), forsynet med Fagets Num- mer. Man har da: Qi — Q1 — Pli • • • Qm +1 — Qm — Pm-