Teknisk Statik
Første Del

28 § 9. ganske almindelig sige, at Momenterne ved indirekte Belastning ere lig Momenterne ved direkte Belastning minus Momenterne i de secundære Bjælker. Hvis der ingen Belastning findes i det betragtede Fag, ere Momenterne for direkte og indirekte Be- lastning lige store. I Fig. 35, PI. 3, er vist den grafiske Konstruktion af Mo- menter m. m., som følger af det nu viste. Bjælken AB med Knudepunkterne 1, 2 og 3 er indirekte belastet med Kræfterne Pi . .. Kræfterne afsættes i Kraftpolygonen til højre efter en vilkaarlig Kraftmaalestok, og med en vilkaarlig Poldistance (Polen O) tegnes den punkterede Tovpolygon (n ederst i Figuren), som om Kræfterne virkede direkte; Slutlinien ab indlægges, og en Parallel hermed i Kraftpolygonen giver Størrelsen af Reaktionerne A og B. Under Knudepunkterne maales strax de rigtige Momenter som Ordinater i Tovpolygonen = H • yx °- s* v-)> °g da Bjælken i Virkeligheden kun er paavirket i Punkterne 1, 2 og 3, maa Momentkurven være retlinet mellem disse Punkter; den fuldt optrukne Polygon a, 1', 2', 3', b, der er indskreven i den punkterede Tovpolygon, leverer derfor de søgte Momenter for den indirekte Belastning, Mc = H.gc. For den secundære Bjælke 1-2, der er paavirket af Kraften P2, findes Momenterne ved Hjælp af Stykket 1' 2‘ af den punk- terede Tovpolygon med Slutlinien V 2' (den fuldt optrukne lette Linie 1' 2'); i Punktet C er altsaa Momentet for den se- cundære Bjælke lig H ■ yc‘, saa Momentet M(. = Hyc for indi- rekte Belastning fremtræder som Differens mellem Momentet i C foi direkte Belastning og Momentet i den secundære Bjælke 1-2. Den fuldt optrukne Momentpolygon a, V, 2'... maa na- turligvis være en lovpolygon til de Knudepunktsbelastninger, som faas ved at fordele Kræfterne paa Knudepunkterne. Men omvendt kan man finde disse Knudepunktsbelastninger ved i Kraftpolygonen at trække Straaler (de fuldt optrukne) parallele med Siderne a l1, 1' 2'..., og derved faas med det samme Transversalkraftkurven bestemt; denne er tegnet lige ud for Kraftpolygonen; Transversalkraften er den samme for alle Punkter i samme Fag. Man ser, at Reaktionen A ng Trans- versalkraften Qj ved A ikke ere lige store; dette hidrører fra, at den Komposant Pr‘ af som overføres til Knudepunktet