Teknisk Statik
Første Del

27 § 9. Mx = 1 g . m X . m‘ X == C . in . m‘, (1). hvor m m‘= n-, C = ^gk2 beregnes en Gang for alle. Almindelige Relationer. I »Tekn. Elasticitetslære«, § 26, er det vist, at man for en kontinuerlig fordelt Belastning for Enkeltkræfter: zl Q = P; den pludselige Variation i Transversalkraftens Størrelse fore- gaar i Enkeltkræfternes Retningslinier. Endvidere er d M ~ d2 M 1 (3). dæ =-0 °g J (4). Momentkurvens Maximumspunkt falder sammen med Transversalkraftkurvens Nulpunkt. § 9. Indirekte, hvilende Belastning. Det forud- sættes i det følgende, at der findes Tværbjælker lige over Understøtningspunkterne, saa disse høre med til Knude- punkterne. I saa Fald ere Reaktionerne de samme som ved direkte Be- lastning. Reaktionen A, Fig. 34, PI. 3, bestemmes nemlig ved Momentligningen med Hensyn til B, og det er ligegyldigt, om man tager Momentet af Pz eller af de to Komposanter Pi og Pi“, som faas ved at fordele P2 paa de nærmeste Knude- punkter; hvad der gælder for P2, gælder ogsaa for de andre Kræfter. Man kan altsaa beregne eller konstruere Reaktio- nerne, ganske som om Belastningen var direkte virkende, uden at være nødt til at finde Knudepunktsbelastningerne. Endvidere ere Momenterne i Knudepunkterne de samme som ved direkte Belastning. Momentet i Knudepunkt 3 (Fig. 34) er nemlig ved direkte Belastning lig Momentet af Kræfterne A, Pi og Pi, ved indirekte Belastning lig Momentet af A, PL‘, Pi“, P» og Pi“-, man kommer til samme Resultat i begge Til- fælde, da Resultantens Moment er lig Summen af Komposan- ternes. I Punktet C skal man derimod for direkte Belastning tage Momentet af A, Pi og P*, for indirekte Belastning af A, Pr1, I\“ og Pi‘, men ikke af Pi“. Resultatet er derfor ikke det samme, Forskellen ses let at være lig Momentet i Punktet C af den secundære Bjælke 2-3. Idet Momenterne i de secun- dære Bjælker ere Nul ved Knudepunkterne, kan man altsaa